Tag Archives: Vita Liberata

Beauty//Sunkissed

ll beauty sunHvis du som jeg allerede savner sommeren og den dermed følgende brune kulør på ens krop, ja så er her nogle produkter, der kan hjælpe med at bevare det sidste af sommerens glød (eller genskabe den).

 

L’oréal Sublime Bronze Self-Tanning Dry Spray

En farveløs selvbruner spray der sprayes meget  fint ud og giver en pæn brun nuance efter en 3-4 timer. Jeg synes den er super let at anvende, og den efterlader ikke striber. Den giver ikke en meget mørk farve, men et naturligt solbrændt skær. Man ser lidt våd/fedtet ud lige efter påføring, selvom den hedder “dry”, så den skal lige have lidt tid til at tørre, før man begiver sig ud med den på.

 

Vita Liberata Phenomenal Long Lasting Tan Mousse Dark

Denne selvbruner er meget hypet og dette med god grund! Det er simpelthen en af de bedste selvbrunere jeg har prøvet på alle punkter, ja måske med undtagelse af prisen, da den ligger i den dyre ende, men den er det nu også værd. Den pumpes ud som en mørk brun mousse, der fordeles på kroppen med en smart handske. Man kan straks se hvor man har påført moussen, og den tørrer med det samme, så man kan tage tøj på straks efter. Den lugter ikke, giver en superflot solbrændt farve, ingen striber og så holder den længe og forsvinder som naturlig sol, uden at man ser skjoldet ud. Som det ikke var nok, er den tilmed økologisk og fri for parabener, parfume og alkohol.

 

L’oréal Elnett Satin Heat Protect Styling Spray

Efter en sommer med masser af sol på håret, er det vigtigt at pleje det og genopbygge det. Denne spray fra Elnette giver volumen samtidig med at den beskytter håret mod varmen fra styling. Den forsegler også håret mod fugt udefra, så man undgår kruset hår i fugtigt efterårsvejr.

 

Kérastase Soleil Huile Céleste Shimmering Protective Care via Goodiebox.dk

En leave-in spray til solskadet hår, der både genopbygger håret og samtidig giver et fint gyldent skær til det. Flot til både lyst og mørkt hår.

 

L’oréal Glam Bronze LaTerra Face & Body Sun Powder i nr. 3

En dejlig stor solpudder, hvor man kan benytte en rigtig stor pudderbørste, for at på føre den let i ansigtet og på hals og decolleté. Giver et fint midlertidigt solbrændt look.

 

L’oréal Glam Bronze Sun Radiance Trio i nr. 201 Blondes

Fin skinnende solskindspudder for en lidt lysere hudtype, den rosa fungerer smukt som rouge eller bland alle tre nuancer og benyt de steder i ansigtet solen naturligt har givet kulør.

 

Maybelline Color Show Nailpolish i farverne 46 Sugar Crystals og 150 Mauve Kiss

De smukkeste nuancer til et lækkert naturligt look på neglene. Den brune er virkelig lækker og sofistikeret. Den rosa glimmer fin alene for blanke, skinnende negle eller ovenpå en hvilken som helst anden nuance. Vil også være flot ovenpå en nude lak, som cocktailring manicure på ringfingeren alene.

 

Maybelline Big Eyes makeup palette i nr. 1 – Luminous Brown

4 perfekte nuancer til en solgylden glød. En guldfarvet, der kan benyttes alene for et naturligt look, eller blandes med de andre flotte farver som er en lys brun, en mellembrun og en varm orange/ferskenfarvet.

Posted in Beauty | Tagged , , , , , , , | Leave a comment