Tag Archives: Vichy

Test: Solcreme

Solen skinner fra en skyfri himmel, og de fleste smider tøjet for at få lidt sol på kroppen, og nyde varmen nu den endelig er her. Men har du husket det vigtigste?? Solcremen? Som Baz Luhrmann siger: “If I could offer you only one tip for the future, sunscreen would be it!” Husk nu at bruge den! Solen er dejlig, men desværre også din største fjende, når det kommer til rynker, pigmentforandringer og ikke mindst hudkræft!

Jeg har testet lidt forskellige solbeskyttende produkter på markedet, men er naturligvis ikke ekspert og kan ikke afgøre om det virker på lang sigt – det er vist kun laboratorier der kan den slags. Men jeg kan fortælle hvordan de dufter, er at smøre på, og om man undgår at blive rød og naturligvis opnår en pæn kulør.

Det kan være svært at finder undt i junglen af solcremer, især hvis man gerne vil undgå potentielle farlige stoffer, men husk at hovedreglen er, at alle solcremer er bedre end ingen!

La Roche-Posay Anthelios SPF 20

Denne solcreme indeholder både UVA og UVB filter og er paraben og parfumefri – hvilket alene giver den et stort plus. Den er meget letflydende og virker ikke fedtende når man smører den på i ansigtet, den virker til at holde i lang tid og jeg blev ikke forbrændt, men fik farve alligevel.

Pris: 149 kr.

 

 

Vichy Capital Soleil SPF 25

Solcremenens konsistens er lidt tyk, som man normalt forbinder med en solcreme, men den er stadig relativ let at smøre ud. Den beskytter både mod UVA og UVB stråler og er uden parabener. Den har en behagelig diskret duft og man blev bestemt ikke forbrændt med denne creme på, der også holdt efter en tur i vandet, da den er vandresistent.

Pris: 144 kr.

 

 

L’Oréal Solar Sublime Protection spray

Det er ikke kun huden der tager skade af solen, det gør hårpragten sandelig også, så det er vigtig også at beskytte håret mod sol og vands udtørrende virkning. Denne spray fordeles i håret (vådt/tørt) og beskytter mod skader. Den har en fantastisk duft og fedter kun ganske lidt (den skulle ikke fedte, men mit hår blev en anelse fedtet/slapt af den). Jeg har tit midterskilning og glemmer ofte at man kan blive forbrændt der, så gav et spray der engang imellem og det virkede.

Pris: 134 kr.

 

 

Kérastase Soleil Micro-Voile Protecteur

En vandafvisende og solbeskyttende spray til farvet hår, der risikere at falme i solen. Den indeholder et UV filter, der beskytter mod solens skadelige stråler, samt mineralske olier, som virker vandafvisende og forhindrer håret i at kruse. Denne spray fedter modsat L’Oreals ikke, men bryder mig ikke så meget om duften (men det er jo en smagssag…) og så klarede den desværre ikke at beskytte min hovedbund, så prisen taget i betragtning kan den kun kaste 2 S’er af sig.

Pris: 215 kr.

 

 

La Roche-Posey Anthelios SPF 20 spray

Nu kommer vi til min absolutte favorit af dem alle – sprayen! Det er bare lettere at huske at påføre solcreme flere gange ved stranden eller poolen, når man bare kan spraye den på. Og denne spray er superlet at fordele, er uden parabener, med UVA og UVB filter, vandresistent. Modsat mange spray typer indeholder den ikke aerosol, men den bliver stadig fordelt helt fint. Den virkede perfekt og derfor bliver dette testens topscorer med 5 store S’er!

Pris: (finder jeg lige ud af…)

 

 

Dermalogica multivitamin bodyblock SPF 20

Et solprodukt til kroppen, der nærer huden samtidig med at den beskytter. Den blokerer for de skadelige UVA- og UVB-stråler. Den har en almindelig creme konsistens og absorberes hurtigt i huden, som den gør den fløjsblød. Man kan mærke det er et luksusprodukt, man har med at gøre,  hvilket prisen også afspejler. Det kan være lidt dyrt i længeden, da den ikke rækker så længe pga. konsistensen og det faktum at man skal smøre sig ind på hele kroppen flere gange i løbet af en dag, og jeg blev lidt solskoldet alligevel, så den får 3 s’er.

Pris: 350 kr.

 

 

Nærmeste forhandlere:

Vichy og La Roche-Posey fås på apoteker i hele landet

L’Oréal oplyser nærmeste forhandler på tlf: 43 24 64 84

Kérastase oplyser nærmeste forhandler på tlf: 43 24 64 84

Dermalogica oplyser nærmeste forhandler på tlf: 86 72 58 00 og sælges online på dermalogica.dk

 

I tested some different sunscreens – and my favorit was La Roche-Posay SPF 20 spray.

Posted in Beauty | Tagged , , , , , , | 8 Comments

Test: Selvbruner

Nu kan vi jo ikke prale af særlig stabil sol i år, så hvis den står på bare ben, kan man vist godt få brug for lidt hjælp, hvis man ikke skal blænde folk på gaden – på 10 meters afstand. Så jeg har testet nogle forskellige selvbrunere for at se hvordan de bruner og ikke mindst dufter.

Når jeg tænker på selvbruner, kommer jeg altid til at tænke på det afsnit af “Friends”, hvor Ross skal i spraytan og bliver ved med kun at få farve på den ene side og tilsidst er mega brun på den ene side og helt kridhvid på den anden…haha… sådan skal det jo nødigt gå i virkeligheden.

Jeg har testet følgende selvbrunerprodukter:

 

California Tan, Airbrush

Selfbrunerspray der giver rigtig meget farve (derfor er den er nok ikke til dem med den lyseste hudtone), men den gav en fin og dyb brun farve, uden at være orange. Jeg fik lidt mørke albuer, men det var lige så meget min egen skyld, fordi jeg havde glemt at smøre dem ind først. (Det er altid et godt tip at smøre albuer, håndled, knæ og ankler ind i bodylotion først, så selvbruneren ikke sætter sig der). Jeg blev meget positivt overrasket over duften, der dufter rigtig godt og ikke selvbruneragtigt – heller ikke når den har siddet på huden. Sprayen kan påføres fra alle vinkler (360 grader), men en lille ulempe er at der kommer meget ud af gangen, så man kan ikke bare spraye den på, den skal også fordeles lidt med hænderne. Den udvikler den dybe farve på ca. 2-4 timer, og derfor skal den også have 5 S’er da den gør det den skal – bruner i stor stil – og gør det godt!

Pris: 199 kr.

 

California Tan, Mousse

Denne mousse bruner ligesom sprayen rigtig meget og tørrer i løbet af kun 60 sekunder.  den indeholder Aloe Vera ekstrakt der blødgør og fugter huden. Man ser lidt beskidt ud lige når den er smurt på, men det forsvinder igen når den vaskes af. Jeg er dog helt klart mest til sprayen hvis det er brun i en fart man går efter, denne er lidt sværere at fordele og derfor får den 3 S’er.

Pris: 199 kr.

 

Darphin Skin Bronze, face & body

Darphin er et mærke baseret på en kombination af teknologi, planter og aromatiske olier. Denne selvbruningscreme giver huden et gyldent skær ved påføring, der ser så pænt ud at man faktisk kan gå ud af døren med den på. Den giver en naturlig lys solbrændt farve i løbet af få timer og vil nok passe til selv lyse hudtoner. Den dufter stadig lidt af selvbruner, men slet ikke som de grumme af slagsen og så er konsistensen rigtig nem at smøre ud, både i ansigt og på krop (endnu et tip herfra, er forsigtigt at gnide en vatpind over øjenbryn og i hårgrænsen, for at sikre der ikke sidder creme der). Den føles meget luksusagtig, bruner fornuftigt, men er da også lidt dyr, derfor ender den på 4 S’er.

Pris: 269 kr.

 

Vichy Capital Soleil, face & body

Denne solcreme er modsat de andre hvid, hvilket altid gør mig lidt nervøs for at ende med et stribet resultat, men det gik. Selvbruneren er en af de lettere af slagsen, der giver en meget diskret solbrun farve, så hvis det er en intensive brun farve, man ønsker, er det nok ikke denne man skal investere i. Et plus er at dens duft og at den giver rigtig god fugt til huden, så den føles dejlig blød og velplejet og man kan næsten bruge den som bodylotion, der langsomt opbygger farve på kroppen. Til min smag bruner den dog i underkanten af hvad jeg forventer af en selvbruner, derfor får den kun 3 S’er.

Pris: 109 kr.

 

Vichy Capital Soleil, ansigtsserviet

Nem og hurtig løsning, hvis man vil snyde sig brun hurtigt, og blot behøver lidt farve i ansigtet og på halsen. Servietten er nem at bruge og giver en lys glød – uden striber. Den billige pris gør den tilgængelig for alle og den er let at bruge (men husk altid at bruge en peelingcreme inden brug af selvbruner – så holder farven længere).

Pris: 19 kr.

 

La Roche-Posay, melt-in-gel

Dette er en fløjsblød gelé som “smelter” på huden og er let at fordele og giver en gradvis og jævn solbrun glød. Her er igen tale om en af de typer selvbrunere, som skal bygges op ved, at man bruger den hver dag, og på den måde opnår en naturlig tan, men selvom cremen er hvid, er den nærmest idiotsikker. Hvis bare man sørger for at smøre den nogenlunde jævnt ud på hele kroppe, er umuligt at lave striber eller andre fejl. Derfor får den også 4 store S’er.

Pris: 119 kr.

Posted in Beauty | Tagged , , , , , , , | 14 Comments