Tag Archives: Sand

Memories //22

Tid til en omgang memories – denne gang med Fashion Week som tema. Jeg ved godt jeg nok er en af de sidste til at runde modeugen, så skal nok lade være med at komme med lange showanmeldelser, men her er lidt stemningsbilleder fra min uge.Insta 22-1

1+2) Tirsdag smugstartede jeg med show hos Elise Gug, som bl.a. havde Nadja Bender på podiet og hvor jeg forelskede mig i denne jakke fra AW13 kollektionen.Insta 22-2

3+4) Jeg er vild med Mai’s smykker og var på plads da JewlsCph startede onsdagens række af shows. Alle modellerne havde sorte kjoler på som baggrund for de fine smykker, og jeg beundrede pigernes kæmpe hår!Insta 22-3

5+6) Modeuge er for mig også hårdt arbejde, og jeg har derfor ikke haft tid til så mange shows igen, men tager rundt på messerne og mødes med samarbejdspartnere, kunder og bekendte. Her er min kollega i gang med at prøve et par solhænder?Insta 22-6

11+12) Børsen er et af mine favorit lokaler i København, da det er sådan en smuk gammel bygning, og den var flot baggrund for flere shows under modeugen, bl.a. for Vivienne Westwood.Insta 22-4

7+8) Jeg var backstage inden Sands show og se Sidsel Marie Bøg sætte hår på modellerne med Shu Uemura’s lækre produkter – her på Lin Kjerulf (som pt. er kampagnemodel på Iró). Rækken af produkter der blev brugt – har fået nogle til at teste, så dem kommer I til at høre mere om senere.Insta 22-5

9+10) Jeg synes det er interessant at se designskolernes shows og holde øje med nye talenter og havde sendt min assistent til Tekos show, der bestemt ikke skuffede. Stine Goya ved man jo vil være smukt hver gang og det var rigtig fint med modellerne der stod fremme i forskellige rum med hvert sit tema.Insta 22-7

13+14) Designers Remix holdt et gennemført show med hospital som tema, med piger klædt i sygeplejeuniformer og referencer til hospital i kollektionen, der var flot og brugbar i minimalistiske snit.Insta 22-8

15+16) Torsdag aften havde jeg nogle møder, så der nåede jeg ingen shows, men fik til gengæld spist lidt lækkert og festet lidt, så det er ikke helt så hårdt som det lyder hehe.Insta 22-9

17+18) Fredag gik det igen løs med messebesøg – bl.a. hos Modström og Soaked in Luxury som jeg arbejder med.Insta 22-10

19+20) Jeg nåede ikke at tage så mange fotos af de nye kollektioner, men de er jo også først tilgengægelige om et halvt år, men jeg må lige vise jer Maria Blacks nye designs! Åh jeg vil have dem alle sammen – de er jo så cool!Insta 22-11

21+22) Nå ja så tog vi da lige en lille fest eller to mere på Simons….

Posted in Memories | Tagged , , , , , , , , , , , , | Leave a comment

CFW AW12 DAY 3

Nu har det værste modeugepostyr lagt sig, og I kan nok godt klare et lille indlæg mere (håber jeg), da jeg har gemt dag 3 lidt.
Her så jeg Gestuz debut modeshow, der var en god blanding af rock’n'roll (inklusiv live Blackout Babies på scenen), masser af læder, seje jakker og den flotteste lange kjole i lidt dystert print. Gestuz er sådan et mærke, hvor man ved hvor brugbare tingene er, og hvor glad man bliver for dem. Men det er lidt svært at få fornemmelsen af på et show, hvor man ikke helt ser detaljerne i fx. de sorte læder styles.

Jeg havde glædet mig meget til Sand’s tilbagevenden med modeshow. Jeg husker nemlig tydeligt deres storslåede shows på Nationalmuseet og Børsen, da jeg lige var startet i modebranchen, og de havde fløjet bl.a. Nadja Auermann og Alek Wek ind! Og gode modeller (der kan gå godt!) var da også det første jeg hæftede mig ved. Tøjet var også vældig pænt – holdt i sort, grå, rød, lime, blå og en smule bordeaux, grøn og pink ind i mellem. Mine yndlingsstyles var de lækre frakker – både den røde og gule måtte gerne flytte direkte ind i min garderobe.

Malene Birger havde showet med flest indgange, og der var da også lidt for enhver smag fra leopard, læder og blonder til oversize strik og fjorlette kjoler. Kollektionen var traditionen tro meget ladylike og feminin, og mine favoritter var klart de sart mintgrønne looks, der sammen med en klar blå tilførte kollektionen et ungt og friskt udtryk.

 

(Photo: Styleintuition og CPH Fashion Week)

Posted in Fashion | Tagged , , | Leave a comment