Tag Archives: Rejse

Ystad Saltsjöbad

I påsken var jeg inviteret på et ophold på Ystad Saltsjöbad, som er et spa hotel beliggende ca. 1 1/4 time fra Købehavn i syd Skåne. Og hvilken skøn måde at tilbringe et par fridage på! Jeg er vild med konceptet spahoteller, da jeg synes, man får virkelig meget ud af den relativt korte tid, man er afsted. Hotellet er et gammelt badehote,l der sidenhen er udbygget for at kunne rumme lidt flere gæster end den oprindelige bygning tillod. Det bliver også benyttet til konferencer og man kan afholde events og brylluper på stedet.
SONY DSC

Ystad 3Vi blev indlogeret i deres toplækre Suite på øverste etage i den oprindelige del af hotellet. Smagfuldt indrettet i Newport stil med lyse farver kun brudt af detaljer i blå og rød. Der var badeværelse med egen jacuzzi, og to franske altaner der åbnede op lige ud til stranden og havet, så man næsten følte man kunne række ud og dyppe fingrene i havet.
SONY DSC

Ystad 17

SONY DSC

Ystad 21

Ystad 5Fordi hotellet er ret stort med plads til ca 250 personer, havde jeg været spændt på, om det ville føles crowded eller larmende, men det var på intet tidspunkt tilfældet. Der er så meget plads for folk at fordele sig på, at man ikke rigtig mærker det. Jeg kunne måske forestille mig, der bliver lidt press på den udendørs swimmingpool om sommeren, men på den anden side af hotellet ligger en vidtstrakt strand og frister, så der skulle være rigeligt med bademuligheder. Desuden rummer hotellet en lækker Spa afdeling, der er ved at få en stor udvidelse, så den også får endnu større kapacitet. Al personale var super søde og imødekommende, når man gik gennem hotellets gange eller skulle vises rundt i spa afdelingen, restaurent osv.

En ting der også overraskede mig meget positivt, var hvor meget der var gjort ud af hotellets indretning. Men tanke på at det også fungerer som konferencehotel, havde jeg slet ikke forventet det ville føles så hyggeligt som det gjorde. I hver en krog af hotellet er der små oaser, hvor man fx kan sidde og læse, nyde havudsigten, se på billeder af hotellets historie, nyde lidt forfriskninger, eller bare hygge sig med dem man er der med.

Ystad 2På Ystad Saltsjöbad findes tre restaurenter, som også i weekenderne bliver besøgt af de lokale. Alle restaurenter er også meget gennemført dekoreret, især brasseriet Vitas var meget stemningsfyldt i mørke farver og et lidt råt look.
SONY DSC

Ystad 13Efter en køretur til Sverige og en rundvisning på hotellet, var vi efterhånden blevet sultne, og kastede os over en velsmagende og sund frokostbuffet med valget mellem to varme retter og en salatbar samt diverse brød og ost. Og derefter var det tid til selvforkælelse og afslapning. Vi skulle prøve Ystad Saltsjöbads varemærke – deres “The Creek Experience“, som er en to timers velvære oplevelse, hvor man guides gennem forskellige step, hvor man oplever de fire elementer: “ild”, vand, jord og luft.

Lokalerne der er mørke og regnskovsagtige, er dekorerede med lianer, sten og vandfald samt marrokanske detaljer, og får hurtigt en til at glemme hvad der foregår udenfor og bare overgive sig til at nyde de forskellige sanseindtryk. Det er helt sikkert en af de bedste sparitualer jeg har prøvet! Bagefter måtte vi også lige en tur i den indendørs pool samt de udendørs brandvarme spabade. Luften var iskold og det regnede mens vi sad der, men vandet var så herligt varmt, at det tilsammen gave en helt speciel oplevelse.
Ystad 22

Ystad 23

SONY DSCDejligt afslappede i kroppen oven på flere timers vand og varme, spiste vi til aften en tre retters menu på den ene af hotellets tre restaurenter: Port – en svensk-amerikansk seafoodrestaurant. Her kunne vi nyde en forret bestående af letrøget laks med ramsløgmayonnaise, rimmet agurk og rugbrødsflager. Til hovedret fik vi langtidsbagt svinekød med sylted spidskål, ølbraisseret løg og dild, der var så mørt, at det nærmest smeltede på tungen. Og prikken over i’et var desserten, der bød på en sublim frosen hvid chokolademousse med indkogt rabarber og hindbær samt krydrede marengstoppe. Hele denne herlighed blev indtaget med udsigt ud over havet og den smukkeste lyserøde solnedgang.
Ystad 19

Ystad 20

SONY DSCDen første dag vi var der, var det ikke engang specielt godt vejr, men det gjorde ikke så meget, da vi havde rigelig travlt med at spise frokost, være i spa og pool og spise endnu mere mad til aften. Men næste morgen slog vi dørene op til strålende solskin, og det gjorde det bestemt ikke værre. Med i en overnatningspakke på Ystad Salsjöbad er også en lækker morgenmadsbuffet, med alt hvad man kan ønske sig af variationer af æg, bacon, pålæg, youghurtbar med diverse toppings, frisk frugt, nybagte croissanter, vafler og pandekager og hvad ved jeg. I øvrigt meget genialt at man har indrettet buffetområdet som et fuldt fungerende køkken, hvor der endda om morgenen stod lune croissanter i ovnen. Det var en meget effektiv måde at illustrere, at alt er friskt og nylavet og meget af maden stammer også fra lokale råvarer.
SONY DSC

Ystad 18

Ystad 8Efter morgenmaden gik vi en lang tur langs stranden og nød omgivelserne og de fine små badehytter, som der ligger i hundredvis af langs stranden i vekslende fine farver og udformninger.
SONY DSC

Ystad 16Man har mulighed for at blive helt frem til kl. 15 og benytte spaen på ens afrejsedag. Der er også rig mulighed for at løbe en tur på en lang sti der går langs stranden, spille tennis på de nærliggende tennisbaner eller deltage i yoga, som når det er varmt bliver afholdt helt ude for enden af badebroen om morgenen! Om sommeren bliver hele det udendørs område også omdannet til lounge område, hvor man kan hænge ud hele dagen, og hvor der er bar og musik samt diverse aftenarrangementer.
SONY DSC

Ystad 10Når vejret bliver endnu varmere, og man rigtig får mulighed for at benytte pool, hav og loungeområdet, tænker jeg, at det kunne være et fint alternativ til en weekendtur til en storby. Uden den stress der ofte følger med, ved at man skal nå i lufthavnen til en bestemt tid og bruger en del af weekendens kostbare timer på at sidde i lufthavnen/flyet (men måske det også hænger sammen med, at jeg ikke er sådan sindsyg glad for at flyve, haha.) Men her kørte vi bare, da vi følte for det, og det eneste vi skulle bekymre os om, var hvorvidt vi lige kunne finde et sted på vejen hjem med lösgodis!!! Og da man var vel hjemme igen, føltes det alligevel som om, man havde været længere tid væk, og vi var dejligt afslappet og veloplagte. Så nu har jeg bare lyst til at tage afsted igen – må vist ønske mig et nyt ophold snart.

Posted in Travel | Tagged , , , , , , , | Leave a comment

The Lodge

20 timers ren afslapning og tid til at glemme hektiske jobs og hverdagens lange to-do lister. En stille oase beliggende på en bakketop i det sydsvenske omgivet af skøn natur. Det må være de ord, der bedst beskriver et ophold på The Lodge, der ligger ganske tæt på Malmø.
SONY DSC

The Lodge 2

SONY DSCEfter en times kørsel fra København ankom vi fredag eftermiddag og blev hilst velkommen af et smilende og imødekommende personale. Og fra vi tjekkede ind på værelset, hvor lidt bobler og chokolade ventede os, gik man straks ned i gear og begyndte at nyde opholdet.SONY DSC

The Lodge 4Efter at have smidt bagage gik vi i loungen, hvor lidt fristende tapas ventede ved siden af en varm, buldrende pejs.
SONY DSC

The Lodge 6Hele hotellet er indrettet i hyggelig New England stil og minder om noget man vil finde i The Hamptons eller Aspen. I alle hjørner af loungen er der opstillet stemningsfyldte tableauer med gamle ski, ketcher og ikke midst masser af Lexington puder i de bløde sofaer samt udstoppede dyr på væggene, der vidner om The Lodge’s fortid som jagtstue.
SONY DSC

The Lodge 8Derefter bød programmet på selvforkælelse, og vi gik til spa-afdelingen, hvor der er bruserum, sauna, udendørs jacuzzi og et afslapningsrum med blid musik, bløde stole, pejs og et udvalg af forfriskelser i form af juice, vand, kaffe, frugt og nødder. Og hvor var det dog lækkert at sidde nedsunket i varmt, boblende vand under åben himmel og kigge ud på solnedgangen.
The Lodge 12

The Lodge 13Godt gennemvarmede og afslappede var det over på værelset og klæde om til aftenes lækre fire retters middag i restauranten. Noget af det skønne ved stedet er, at det virkede til, at alle var der med samme formål: at få tempoet lidt ned og hygge sig. Der var ingen, der larmede eller talte højt for den sags skyld, men alle hotellets par sad i dyb samtale ved samtlige borde og virkede til at hygge sig.

Menuen var fantastisk lækker, og foretten bød på en blåmuslingesuppe med muslinge quenelles & mirepoix samt brød med trøffelsmør – hertil en frugtig og crisp Domaine du Petit Coteau Vouvray Les Grenouilles 2011.
Til hovedret fik vi serveret fasanbryst med balsamicosky, selleripure, syltet græskar og en forårsrulle med chorizo og fasanlår – hertil en Rutherford Predator 2010 – den var meget kraftig med en eftersmag af røg, og man skulle lige vende sig til den, men efter lidt tid i glasset blev den rigtig god.
Desserten må være enhver chokoladeelskers drøm: brownie med ribs og hvid chokolademousse samt espressoparfait med italiensk marengs! Vinvalget – en  Degani Recioto della Valpolicella Classico 2009 - er en af mine yndlingsvine til dessert og smager sødt og fyldigt med en duft af kirsebær. Nå ja, og så fulgte da også lige tre slags oste med hjemmelavet knækbrød og marmelade.
SONY DSC

Thelodge mad 2Efter sådan et traktement kunne man næsten trille tilbage til værelset og de bløde senge! Og eftersom stormen Carl valgte at rykke til Sverige og ruske lidt i træerne i læbet af aftenen, var det rart at området ikke er særlig stort, så man hurtigt var inde i varmen igen.
The Lodge 9Næste dag var man dejlig veludhvilet og stadig mæt efter gårdagens mange måltider, men en morgenmadsbuffet lokkede alligevel i restauranten med yoghurt med forskellige slags topping, æg, bacon og pølser, croissanter og brød, oste og pålæg, frugt og vafler med bær samt juice og kaffe/te. Og det lykkes os sjovt nok alligevel at klemme lidt ned, før vi drog mod København igen. Friske og med en følelse af at have været væk hjemmefra meget længere end hvad der egentlig var tilfældet.
The Lodge 10

SONY DSCDet lyder måske næsten for godt til at være sandt, men jeg har virkelig kun rosende ord til overs for stedet. Hvis bare man kunne tage sådan et afbræk en gang om måneden ville alt være skønt! Du kan finde mere info om The Lodge her.

Posted in Reviews, Travel | Tagged , , , , , , | Leave a comment

Postcard//Riviera

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC
Et lille postkort fra min tur til Cannes… vi ved jo alle sådan et kan være lang tid undervejs ik’ høhø. Men her er lidt info til jer der har spurgt. Vi fløj til Nice og tog derfra til Cannes, hvor vi boede på hotel Majestic Barrière. Dagene tilbragte vi mest på stranden – enten den der hører til hotellet eller på Bâoli beach, som er den mest festlige af strandene med lounge musik og lækre mennesker dagen lang. Vi var også på Bâolis restaurant og club om aftenen, og selvfølgelig på en masse andre restauranter med herlig fransk mad (især muslinger, skaldyr og fisk var super lækkert alle steder!)

Cannes er også en fantastisk shoppeby, hvor der hele vejen langs Croisetten ligger den ene luksusbutik efter den anden (Chanel, Céline, Louis Vuitton – you name it…) Oppe bagved hotellerne ligger Rue d’Antibes, hvor der er en blanding af highstreet og franske mærker (Zara, Sephora, Zadig et Voltaire, Sandro osv.)

Vi sejlede en tur til Saint-Tropez, som jeg klart synes er den smukkeste lille by (men en tur til Monaco kan nu også anbefales). Alle de små gader i pastelfarver og brændte nuancer er så maleriske, og det er svært ikke at gå og fotografere hvert eneste gadehjørne. Der er naturligvis også fyldt med lækre butikker i de små gader og caféer langs havnen, hvor man kan nyde synet af de kæmpestore yachts der ligger til. Som i nok kan høre elsker jeg den franske riviera, stemningen, det (som regel) gode vejr, maen og de smukke byer og strande.

 

Posted in News | Tagged , , , , , , , | Leave a comment

Memories //21

Insta 21-3
1+2) Kan vist lige nå et par billeder fra London til jer der har spurgt på flere rejsetips. Man skal selvfølgelig shoppe og se en musical, og der er jo så mange gode af slagsen, men vi valgte “Thriller” med Michael Jackson musik denne gang, og den var en sand fest at overvære!Insta 21-13) Noget af det bedst ved at rejse, er jo også at man slipper for at lave mad selv – og i London skal man næsten have en gang traditionel fish’n'chips og andet godt (snusket) pub mad. 4) Men heldigvis huser London også nogle af de bedste restauranter og vi var på min japanske yndlings restaurant Nobu og få lækker sushi.Insta 21-25+6) Vi var naturligvis også rundt på nogle forskellige barer, men lagde ikke lige mærke til hvad de hed – nogen af dem hed vist ikke engang noget endnu, men vi spurgte nogle venner vi har derovre hvor man skulle tage hen. Men et skønt sted med yummie mexikansk street food og fantastiske margueritas i alle mulige varianter er på Wahaca.Insta 21-47+8) Har nu også lavet meget andet siden London turen, men vil spare jer for flere mad og drinks billeder. Men et fin Benefit blogevent blev der lige tid til, og de forstår altid at lave det totakt girly og tro mod Benefits univers med pink parykker og fjer og yndige kager.

Posted in Memories | Tagged , , , , , | Leave a comment

London baby!

Har lige været på en skøn kæresteweekend i London, hvor vi rigtig fik shoppet, spist lækker mad, set musical, været på museeum – ja alt hvad der nu hører til på en storbyweekend! Vi boede i South Kensington, der er et dejligt område fyldt med smukke hvide townhouses (og lækre butikker)! Jeg blev desværre syg efter nytår og også lidt derovre, så ser noget træt ud (måske de der bare ben nytårsaften ikke var så klogt alligevel…), men det skulle ferien jo ikke lide under, så vi kørte på med fuldt program. Jeg er derfor lidt smadret i dag, men nyder at pakke mine nyerhvervelser ud. Januar er jo udsalgsmåned og derfor den perfekte måned til en London shoppingtur og så var vejret rigtig skønt med en 10-12 grader!

I plejer altid at spørge til shoppingtips, så her kommer lidt derom: Mine favoritsteder er nok i virkeligheden stormagasinerne Harvey Nichols, Harrods og Selfridges fordi de simpelthen har så bredt et udvalg!  Ellers ligger alle highstreet butikkerne dejlig samlet på Oxford Street med fx Topshop, Dorothy Perkins, Forever 21, Uniqlo osv. På Bond Street har alle designermærkerne deres flagship stores, og her findes også den nye Victorias Secret butik og en lille Agent Provocateur. På South Molton Street ligger Brown’s som minder lidt om fx. Nathalie Schuterman i Stockholm. Her ligger også en Sandro butik (hvilket var indbringende, som I kan se på billedet) og en Joseph rundt om hjørnet. Derudover var der som nævnt mange butikker i området hvor vi boede – tæt på Harrods og Harvey Nichols på Brompton Road, Fulham Road og Sloane Street.SONY DSCIssue 1.3 coat, Savannah knit, Modström scarf, COS jeans, Isabel Marant boots, Proenza Schouler bag.SONY DSC

Posted in Style Diary | Tagged , , , , , , , | Leave a comment

Suitcase //2

Et lille kig mere på indholdet af min kuffert – nu ved I, at jeg er i en varm storby, og det kræver jo en del planlægning at få plads til både bade, strand og pooltøj og samtidig tøj til en storby med shopping, restaurantbesøg osv. Men jeg har prøvet at holde mig i nogle farveskalaer hvor tingene kan mikses lidt afhængigt af anledningen.

H&M strawclutch, Uniq One ti-i-en hårprodukt, Chloe wedges, Twenty8Twelve nederdel, La Roche-Posay solcreme og stift, Balenciaga solbriller, Missoni bikini, Etoile Isabel Marant nederdel, J. Crew strik, Vintage belt, Isabel Marant sweatshirt, Proenza Schouler PS11 taske.

 

Posted in Shopping | Tagged , , , , , | 3 Comments

Kan I gætte hvor jeg er…?

I dag er jeg landet i en storby… en by der ligger i Europa… der er kendte for bl.a. et højt tårn, små cool caféer og så er de med i en vigtig sportsbegivenhed i morgen… hæhæ…
Men om ganske kort tid vil jeg lægge huden på den store fluffy pude på billedet, og så skal jeg nok vise hvor jeg er henne i morgen, når jeg får taget nogle billeder.

I arrived today in an European city where I have some exciting plans, but right now I’ll lay down on the soft pillows and get some sleep, and tomorrow I’ll write some more about it.

Posted in Fashion | Tagged | 12 Comments