Tag Archives: Kerastase

Test: Hårshampoo

Så er der blevet vasket hår til den store guldmedalje, da jeg havde en stak produkter liggende der skulle testes. Det er måske lidt svært at vurdere hvor go en shampoo er – da de som regel opfylder det vigtigste krav, nemlig at gøre håret rent. Men har set på duften, og hvor let den var at fordele. Hvordan håret var bagefter, om det var nemt at rede ud og efterfølgende at style, og så har jeg kigget lidt på indholdet.

 

Abba Daily Shampoo & Daily Conditioner

Abba er rene produkter, der er 100% veganske og uden syntetisk farve og sulfater, hvilket er et stort plus, for et produkt man bruger dagligt. Shampooen indeholder kokos, kirsebærbark og lavendel og dufter helt skønt! Det føles som om den vasker håret meget mildt. Conditioneren indeholder peppermynte og rosmarin, og er dejlig opfriskende, og håret føltes blødt og sundt bagefter. Som I kan høre, har jeg har kun positive ord om disse produkter, der er mine favoritter i testen!

Priser: ca. 145 kr.

 

 

 

Kérastase Bain Aprés-Soleil & Soleil Lait Richesse

Ligesom det er vigtigt at bruge solbeskyttelse på huden året rundt, syntes jeg det kan være en god ide også at bruge hårprodukter med beskyttelse. Man har fundet ud af, at håret og hovedbunden, kan blive lige så skadet som huden af solen. Og byder vinteren fx på skiferie, hvor solen kan være rigtig stærk, så er det super at håret også er beskyttet. Denne shampoo og maske er testens dyreste, men de er også virkelig dejlige produkter, der føles meget luksuriøse i håret, og gør det meget medgørligt og lækkert efter vask.

Pris ca. 140 kr. for shampoo og 230 kr. for conditioner.

 

 

 

L’oreal Professionnel Solar Sublime Shampoo & Protective Cream

Denne shampoo dufter beskedent af parfume, og er dejlig skummende i håret. Cremen der er en leave-in gør håret rigtig blødt, men også en smule slasket. En god ting er også her indholdet af solbeskyttelse. Produkterne indeholder et solfilter der hedder Mexoryl, der efter sigende anbefales af førende læger og dermatologer i hele verden.

Pris ca. 135 kr. for shampoo og 165 kr. for cremen.

 

 

 

Aussie Take The Heat shampoo & 3 minute miracle

Take The Heat serien beskytter håret mod varmen fra stylingredskaber, så håret ikke koger mens det føntørres eller glattes. 3 minutters kuren virker rigtig god, og håret bliver mega blødt, og børsten glider lige igennem bagefter. Der er dog et (for mig) stort minus, og det er duften som jeg absolut ikke er vild med. Den dufter meget syntetisk, og lidt som sådan noget brevpapir man havde som barn – ikke lige den duft jeg gerne vil gå rundt med i håret. Det er selvfølgelig smag og behag, men da testen jo er baseret på min personlige holdning, kan jeg også kun give 3 for denne, da duften afskrækker mig meget.

Pris ca. 90 kr. for shampoo og 120 kr. for kuren.

 

 

 

Nivea Color Protective Conditioner & Mask

Disse produkter skulle beskytte hårfarven i op til 6 uger, så den ikke falmer, og samtidig øge hårets farveglans. Nu har jeg ikke farvet hår, men de efterlader håret blankt og gør det nemt at rede ud med det samme, og det bliver dejlig blankt og ikke spor frizzy. Duften er fin, og så er produkterne jo rørende billige.

Priser ca. 65 kr.

 

 

 

Nærmeste forhandlere:

Abba oplyser nærmeste forhandler på tlf. 70222298

Kérastase oplyser nærmeste forhandler på tlf: 43 24 64 84

L’Oreal oplyser nærmeste forhandler på tlf. 43246484

Aussie forhandles hos Matas

Nivea oplyser nærmeste forhandler på tlf. 33450000

Posted in Beauty | Tagged , , , , , | 3 Comments

Test: Solcreme

Solen skinner fra en skyfri himmel, og de fleste smider tøjet for at få lidt sol på kroppen, og nyde varmen nu den endelig er her. Men har du husket det vigtigste?? Solcremen? Som Baz Luhrmann siger: “If I could offer you only one tip for the future, sunscreen would be it!” Husk nu at bruge den! Solen er dejlig, men desværre også din største fjende, når det kommer til rynker, pigmentforandringer og ikke mindst hudkræft!

Jeg har testet lidt forskellige solbeskyttende produkter på markedet, men er naturligvis ikke ekspert og kan ikke afgøre om det virker på lang sigt – det er vist kun laboratorier der kan den slags. Men jeg kan fortælle hvordan de dufter, er at smøre på, og om man undgår at blive rød og naturligvis opnår en pæn kulør.

Det kan være svært at finder undt i junglen af solcremer, især hvis man gerne vil undgå potentielle farlige stoffer, men husk at hovedreglen er, at alle solcremer er bedre end ingen!

La Roche-Posay Anthelios SPF 20

Denne solcreme indeholder både UVA og UVB filter og er paraben og parfumefri – hvilket alene giver den et stort plus. Den er meget letflydende og virker ikke fedtende når man smører den på i ansigtet, den virker til at holde i lang tid og jeg blev ikke forbrændt, men fik farve alligevel.

Pris: 149 kr.

 

 

Vichy Capital Soleil SPF 25

Solcremenens konsistens er lidt tyk, som man normalt forbinder med en solcreme, men den er stadig relativ let at smøre ud. Den beskytter både mod UVA og UVB stråler og er uden parabener. Den har en behagelig diskret duft og man blev bestemt ikke forbrændt med denne creme på, der også holdt efter en tur i vandet, da den er vandresistent.

Pris: 144 kr.

 

 

L’Oréal Solar Sublime Protection spray

Det er ikke kun huden der tager skade af solen, det gør hårpragten sandelig også, så det er vigtig også at beskytte håret mod sol og vands udtørrende virkning. Denne spray fordeles i håret (vådt/tørt) og beskytter mod skader. Den har en fantastisk duft og fedter kun ganske lidt (den skulle ikke fedte, men mit hår blev en anelse fedtet/slapt af den). Jeg har tit midterskilning og glemmer ofte at man kan blive forbrændt der, så gav et spray der engang imellem og det virkede.

Pris: 134 kr.

 

 

Kérastase Soleil Micro-Voile Protecteur

En vandafvisende og solbeskyttende spray til farvet hår, der risikere at falme i solen. Den indeholder et UV filter, der beskytter mod solens skadelige stråler, samt mineralske olier, som virker vandafvisende og forhindrer håret i at kruse. Denne spray fedter modsat L’Oreals ikke, men bryder mig ikke så meget om duften (men det er jo en smagssag…) og så klarede den desværre ikke at beskytte min hovedbund, så prisen taget i betragtning kan den kun kaste 2 S’er af sig.

Pris: 215 kr.

 

 

La Roche-Posey Anthelios SPF 20 spray

Nu kommer vi til min absolutte favorit af dem alle – sprayen! Det er bare lettere at huske at påføre solcreme flere gange ved stranden eller poolen, når man bare kan spraye den på. Og denne spray er superlet at fordele, er uden parabener, med UVA og UVB filter, vandresistent. Modsat mange spray typer indeholder den ikke aerosol, men den bliver stadig fordelt helt fint. Den virkede perfekt og derfor bliver dette testens topscorer med 5 store S’er!

Pris: (finder jeg lige ud af…)

 

 

Dermalogica multivitamin bodyblock SPF 20

Et solprodukt til kroppen, der nærer huden samtidig med at den beskytter. Den blokerer for de skadelige UVA- og UVB-stråler. Den har en almindelig creme konsistens og absorberes hurtigt i huden, som den gør den fløjsblød. Man kan mærke det er et luksusprodukt, man har med at gøre,  hvilket prisen også afspejler. Det kan være lidt dyrt i længeden, da den ikke rækker så længe pga. konsistensen og det faktum at man skal smøre sig ind på hele kroppen flere gange i løbet af en dag, og jeg blev lidt solskoldet alligevel, så den får 3 s’er.

Pris: 350 kr.

 

 

Nærmeste forhandlere:

Vichy og La Roche-Posey fås på apoteker i hele landet

L’Oréal oplyser nærmeste forhandler på tlf: 43 24 64 84

Kérastase oplyser nærmeste forhandler på tlf: 43 24 64 84

Dermalogica oplyser nærmeste forhandler på tlf: 86 72 58 00 og sælges online på dermalogica.dk

 

I tested some different sunscreens – and my favorit was La Roche-Posay SPF 20 spray.

Posted in Beauty | Tagged , , , , , , | 8 Comments