SEARCH
FOLLOW
ADVERTISING
FEATURES
ARCHIVES
- February 2012
- January 2012
- December 2011
- November 2011
- October 2011
- September 2011
- August 2011
- July 2011
- June 2011
- May 2011
- April 2011
- March 2011
- February 2011
- January 2011
- December 2010
- November 2010
- October 2010
- September 2010
- August 2010
- July 2010
- June 2010
- May 2010
- April 2010
- March 2010
- February 2010
- January 2010
- December 2009
- November 2009
- October 2009
- September 2009
- August 2009
- July 2009
- June 2009
- May 2009
- April 2009
- March 2009
ADVERTISING
Tag Archives: hårfjerning
Hårfri test
For noget tid siden var jeg til et Veet arrangement på Skodsborg, hvor en kosmetolog fortalte om hår og i særdeleshed hårfjerning. Vidste I at vi har 5 millioner hår på kroppen og desværre sidder kun 2% af dem på hovedet…suk… så det bliver svært at komme af med de andre 98%. Men så er det jo heldigt der findes mange produkter og metoder til at fjerne de uønskede af slagsen. Faktisk har kvinder altid fjernet hår, helt tilbage i oldtiden hvor de brugte hårrejsende metode som styknin, flagermuseblod og andet ulækkert/giftigt stads! Heldigvis har vi mere behagelige produkter i dag, men det eneste der kan fjerne hår, så det ikke kommer igen, er laser som fx. Elipse Light. Det kræver en del behandlinger men så er de også gone for good.
Jeg har gennem tidligere jobs og i kraft af at min mor er kosmetolog afprøvet utrolig mange skønhedsprodukter gennem tiden, og har derfor besluttet at teste alle de spændende produkter jeg af og til får tilsendt, så det forhåbentlig kan være til gavn for jer. Derfor har jeg udsat mine ben for en test af de 4 nye produkter i Veet Suprem’Essence serien og vil anmelde dem på en scala fra et til seks S’er.
Veet Suprem’Essence Hårfjerningscreme
Cremen har fået ny duft af rose og essentielle olier, der skulle dække over den grimme lidt brændte lugt hårfjerningscremer ofte har. Og det syntes jeg bestemt den lever op til. Jeg testede den på benene og her syntes jeg ikke resultatet blev som lovet. Den fjernede ca. halvdelen af hårene på de tre minutter den maks må side på, så jeg skulle alligvel i gang med skraberen bagefter. Måske den er bedre til små områder som fx. under armene, men kan kun give den to ud af seks.
Veet Suprem’Essence Spray On Hårfjerningscreme
Den minder meget om cremen, dog er den lettere at påføre da den blot skal sprayes på, men syntes effekten var den samme som cremen, dvs. ikke helt god nok til at jeg var tilfreds med resultatet. Derfor får den også kun to S’er.
Veet Suprem’Essence In Shower Hårfjerningscreme
Denne creme indeholder en vandresistent formel der gør at cremen opløses langsomt ved kontakt med vand – så man kan træde ind i badet mens cremen virker. Man fjerner cremen med en blød eksfolierende svamp og det syntes jeg virkede meget bedre end de to forgående cremer. Måske er det fordi svampen virker bedre end spatlen. Den får i hvert fald tre S’er fordi den var lidt bedre og væsentlig lettere end de andre to at bruge.![]()
Veet Suprem’Essence Voks Strips
Når vi taler hårfjerning, så er mottoet desværre jo mere ondt det gør jo bedre… For her har jeg testet voksstrips og de virker og gør det de skal – fjerner hårene! Nu syntes jeg faktisk ikke det gør særlig ondt, men er også vandt til at få vokset ben, så måske jeg er i træning. Strips’ne skal blot varmes mellem hænderne og så er de klar til brug og det er let at gøre selv, så de er helt sikkert min favorit ud af disse fire produkter og får derfor fire S’er.![]()
I have tried and testet some new Veet hair removal products and rated them on a scale from one to six S’s. The winner was the wax strips which are easy to use and removes the hair as promised.







