SEARCH
FOLLOW
ADVERTISING
FEATURES
ARCHIVES
- February 2012
- January 2012
- December 2011
- November 2011
- October 2011
- September 2011
- August 2011
- July 2011
- June 2011
- May 2011
- April 2011
- March 2011
- February 2011
- January 2011
- December 2010
- November 2010
- October 2010
- September 2010
- August 2010
- July 2010
- June 2010
- May 2010
- April 2010
- March 2010
- February 2010
- January 2010
- December 2009
- November 2009
- October 2009
- September 2009
- August 2009
- July 2009
- June 2009
- May 2009
- April 2009
- March 2009
ADVERTISING
Tag Archives: Embryolisse
Test: Ansigtsmasker
Efter huden har været udsat for solens skarpe stråler henover sommeren, trænger ansigtet til en ordentlig omgang pleje, og jeg har testet disse fire masker for at se hvilke der gør det bedst! En ting er sikkert – jeg har i hvertfald fået bløde kinder igen!
Alt det en maske skal kunne efter min mening – den dufter fantastisk, ikke for meget, men dejlig spa agtigt, den er blød som creme at smøre på huden (jeg er ikke så meget for masker der er for klistrede), og så gør den huden utrolig gennemfugtet og opstrammet og giver den dermed et mini “facelift” (og så kommer den i en vældig elegant krukke). Den skal sidde på i hele 20 min. (men så har man en god undskyldning for et lille break med benene oppe og tid til at læse blogs..!) Det er nok den lækreste maske jeg har prøvet – og skulle hilse og sige jeg har prøvet en del efterhånden, og derfor får den toppoint herfra!
Embryolisse Masque-Crème Hydrant
Efter at have prøvet den berømte ansigtscreme måtte jeg også prøve masken fra Embryolisse, der via naturlige planteolier som sesam og mandel tilfører huden fugt og udglatter den. Jeg synes den mindede meget om ansigtscremen i konsistensen og følte ikke at den fugtede mere end den, tværtimod var min hud lidt fedtet på den dårlige måde bagefter. Tuben er en smule kedelig at se på, men den har en behagelig diskret duft. Dog er effekten det vigtigste og derfor bliver der kun to s’er denne gang.
Organic Apoteke Detox Face Mask
En meget speciel oplevelse, da den masken prikker lidt på huden og bagefter får man ildrøde kinder efter brug af denne maske – men sloganet for denne maske er netop også: “har du rødmet i dag?” Denne maske benytter en ny metode kaldet “beauty blush” der styrker hudens fornyelse, uden brug af barsk eksfoliering. Og efter ca. en halv time var den varme prikkende fornemmelse da også væk og jeg var efterladt med blød og spændstig hud. Konklusionen må være at der er lidt minus på behag-siden, men den giver bestemt den effekt den lover OG så er den dejlig økologisk! Derfor skal den have fem s’er.
Ole Henriksen blue/black berry enzyme mask
Uhm lækker duft af bær og dejlig fugtig på huden i form af en kølig gel der straks beroliger huden. Masken er egnet til alle hudtyper, men især til tør/sensitiv hud der virkelig får et fugtboost. Man skal være omhyggelig med at rense den væk igen ellers kan man godt være lidt klistret, men det fjernes nemt med en fugtig vatrondel. Krukken er med de klare farver der kendetegner Ole’s produkter og så er den drøj i brug – hvilket er godt prisen taget i betragtning, da dette er testens dyreste dråber.
Nærmeste forhandlere:
Se forhandler oversigt på Medex.dk
Embryolisse forhandles hos Ezzence der dog ikke fører masken, men den fås på alle franske apoteker…
Organic Apoteke oplyses på MariaSvane.dk
Ole Henriksen oplyses hos Spa Supply på tlf: 70224575 eller Spasupply.dk
Sorry, test of moisturising masks only in danish – but you can see the best on the number of s’s…
Kult
Hvor jeg især følger meget med i mode, følger min mor meget med i skønhedstendenser. Derfor har hun introduceret mig for kultcremen Embryolisse, som hun har haft med hjem fra Paris til mig. Det er en kult apoteker creme som alle modeller fylder kufferterne op med, når de er i Frankrig. Og hvis den er god nok til Anja Rubic, så er den det også til mig..høhø… Jeg har ikke brugt den ret længe endnu, men skal nok melde tilbage om den er så god som rygtet siger.

My mum picked up this Embryolisse creme for me when in Paris – it’s a favorit among models like Anja Rubic.






