Tag Archives: Archies Girl

Beauty//Purple

ll beauty purple
L’oréal Hair Expertise EverPure shampoo og conditioner

L’oréal har lavet disse produkter, der alle er uden sulfater, der udtørrer ens hår. Shampooen skummer dejligt trods det at de er sulfatfri, og conditioneren gjorde helt klart mit hår blødt og medgørligt. De har en noget kraftig duft af botaniske olier, men det er nok en smagssag, om man kan lide denne series duft.  EverPure serien beskytter farvet hår med et UV-filter og sikrer at hårfibrene ikke skades, men bliver udglattede og bløde.

 

Maybelline Big Eyes Mascara

Denne smarte mascara har en børste i hver ende – en rimelig stor og tyk børste til at give længde og fylde til de øverste vipper, og en lille tynd børste til at definere de underste vipper. Jeg bruger faktisk den lille på de øverste vipper også, som start, for at fange alle de små vipper, og så den store bagefter til at fremhæve og forlænge hver eneste af dem. Jeg synes den er virkelig god og giver al den farve og volumen jeg gerne vil have!

 

MAC Archie’s Girls Eyeshadow x4 i Spoiled Rich

Disse pæne, pæne skygger fra MAC er fra serien Archie Girls, som har været på markedet et godt stykke tid (men desværre ikke havde fundet vej til min postkasse før nu), men kan se de stadig fåes online. Jeg er kæmpe MAC fan, så det er nok ikke den store overraskelse, at jeg er svært begejstret for både farver og emballage. Jeg kunne købe mig fattig i disse sjove og finurlige samarbejder!

 

Essie Fall collection

Mine tre favoritter fra efterårsserien: “Cashmere Bathrobe” – en pæn mørk grå med helt fint glitter i, “After School Boy Blazer” – en mørk blå, næsten sort farve og ikke mindst “The Lace Is On” – en metallisk, juvelfarvet lillapink.

Posted in Beauty | Tagged , , , , , , , | Leave a comment