Tag Archives: Anastasia

Beauty Stuff

Jeg har fået fyldt lidt op af dulle grej, da jeg lige har haft en indkøbsliste over uundværlige ting sendt med mine forældre til New York, og så har jeg også fået lidt nye spændende produkter tilsendt, som jeg har afprøvet.

Fra øverst venstre:

Benefit Confessions of a Concealaholic – jeg elsker Benefit’s produkter og ikke mindst deres altid fine, lidt retro indpakninger, og dette sæt med prøver på deres forskellige concealere var ikke til at stå for!

Elisabeth Gierus Organic Lip Balm – dejlig fugtende og svagt peach-farvet lip balm, fordi det er rart, at et produkt, man påfører på læberne mange gange i løbet af dagen, er økologisk!

Eve Lom Cleanser – en fantastisk prisvindende rensecreme og kaldt den bedste i verden af Vogue! Fjerner al snavs og makeup med en medfølgende speciel klud.

Smashbox Halo Hydrating Perfecting Powder – en anti-aging pudder der skulle mindske rynker og fine linjer.

Ricky’s NYC Bobby Pins – Ricky’s NYC er den mest fantastiske butik i New York fyldt med skønhedsprodukter, redskaber, parykker og kunstige øjenvipper mm. Jeg kan ikke leve uden de små korte hårnåle derfra, der er perfekte til at holde styr på små hårtotter og aldrig stritter ud gennem håret, som de lange ofte gør.

Bare Escentuals Buxom Lipgloss i farven Bunny – lipgloss der gør læberne store og fyldige og har en super lækker konsistens der ikke klistrer.

Anastasia Brow Wiz – Jeg har engang overplukket mine og samtidig er de ret lyse i forhold til mit (normalt mørke) hår, og derfor har jeg brug for lidt hjælp til at fylde dem ud. Her er Anastasia dronningen af øjebryn og laver de bedste produkter dertil, i farver der er super klædelige. Denne pen har en meget tynd spids, der kan lave hårfine streger, hvor der måtte mangle lidt.

Benefit Bad Gal Lash – jeg har sagt det før og siger det gerne igen: den aller bedste mascara til at give super lange og tætte vipper!

Youngblood Luminous Creme Blush i farven Pink Cashmere – ny creme blush der let påføres kinderne og giver en sund kulør. (Den er også fin på læberne.)

Youngblood Mineral Primer – super god primer der udglatter huden før mineral foundation og sørger for at hele makeuppen holder længere.

Anastasia Clear Brow Gel – endnu et super Anastasia produkt: en klar gel, der former brynene og holder dem på plads.

Youngblood Mighty Shiny Lip Gel i farven Unveiled – ny lipgloss fra Youngblood i lækker transparent koral pink nuance.

 

I have been stocking up on some of my favourite beauty products since my parents went to New York and was able to buy some of them for me. And I have also received some great new products that I have been trying out.

Posted in Beauty | Tagged , , , , , , | 1 Comment

Øjenbryns test

Sidste test var metoder til at blive fri for hår – denne er præsis det modsatte, nemlig hvordan man får ens øjenbryn mere markerede. Moden dikterer fyldige “naturlige” bryn, men det kommer ikke af sig selv ved blot at lade dem gro som de vil. Faktisk er øjenbryn en af de vigtigste ting i ens ansigt, da de fungerer lidt som rammen om et billede, derfor er det vigtigt de er plukket i en facon der passer til ens ansigt og derefter kan man farve dem, tegne dem op osv.

Jeg har fra naturens side ret lyse bryn, selvom jeg er mørkhåret og så gør det det ikke bedre at jeg overplukkede dem da jeg begyndte at bruge makeup. Derfor farver jeg dem med permanent farve og så er jeg også nødt til at fylde dem lidt ud da jeg mangler lidt hår hist og pist (lesson learned : ALDRIG overplukke!)

 

Jeg har testet et par forskellige produkter til øjenbryn:

 

Refectocil øjenbrynsfarve 25,36 kr.

 

Permanent farve der holder en lille måneds tid. Det er relativt nemt at udføre – den skal blandes med Refectocil 3% Creme Oxidant og så er det klar. Husk at lægge lidt vaseline omkring øjenbrynet, til at beskytte mod farve hvor det ikke er ønsket og pas på ikke at få det på fingrene. Det skal sidde ca. 3 min og der vaskes efter med sæbe, så det ikke farver videre. Jeg ville nok ikke kaste mig ud i dette produkt hvis man ikke er vandt til at få farvet bryn eller tegne dem op, da resultatet godt kan se lidt voldsomt ud de første par dage.

 

 

 

 

Anastasia brynpudder ca. 120,- kr.

 

Min all time favorit til at fylde brynene pænt ud med. Farverne er perfekte og ikke rødbrune eller for mørke som mange andre er. Farven kan både lægges hvor der mangler lidt eller på hele brynet for at markere det. Easy peasy….

 

 

 

 

 

 

 

 

Depend øjenbrynspen 99,- kr.

 

Denne lille pen har en unik spids, der kun farver hårstråene og ikke huden bag brynene. Det er ret smart da den definere dem uden at man skal bekymre sig om at tegne skæve bryn. Men da jeg som sagt mangler lidt ind imellem er det ikke helt nok og jeg må have fat i min brynpudder eller en brynblyant. Jeg tror dog den vil være perfekt til piger med lyse kraftige bryn der ikke har lyst til at få dem permanemt farvet, for ikke at ende op med skovsnegle i panden, men denne farver som nævnt kun hårene (og kun for en dag..) så man kan prøve sig frem og se hvordan det ser ud.

 

 

 

 

 

(For en god ordens skyld, skal det siges at jeg fik tilsendt Depend pennen og de to andre ting har jeg selv købt – bare så der er rene linier omkring det)

 

I have tested several eyebrow products and the winner was Anastasia brow powder!

Posted in Beauty | Tagged , , | 5 Comments