Category Archives: News

Talentfuld

I går var jeg et smut i Magasin og se Triumph Inspiration Award, som min veninde Magda havde været med til at arrangere. Det er en international designkonkurrence med deltagelse af omkring 2500 studerende fra 29 forskellige lande, og er en af verdens største konkurrencer for unge designtalenter. Vinderne fra de nationale finaler går videre til en internationale finale, der afholdes i London, hvor vinderen får sit show piece sat i produktion og til salg i Triumphs butikker verden over.

 

Temaet for årets konkurrence var ”Shape Sensation” og vinderen blev den eneste mandlige deltager – Dennis Lyngsø (ham havde jeg gættet på – bare spørg Magda…) med sit show piece ”Moth Metamorphosis”. Sættet var inspireret af en larves forvandling til sommerfugl.

 

Dommerpanelet der bestod af: DAFI direktør Eva Kruse, Costume’s chefredaktør Rikke Agnete Dam, TEKO designchef Ingrid Søe og skuespiller Mille Dinesen, begrundede valget således: “Dennis kommunikerer tydeligt, og vi elsker hans idé – vi har valgt at kåre Dennis Lyngsø som årets vinder, fordi han har arbejdet med stor originalitet i valget af inspirationskilde, som vi fandt både modigt og utraditionelt. Og så er det lykkedes Dennis at skabe et design, der er blevet både feminint og elegant. I juryen var vi også meget imponerede over den detalje-fokusering og den ihærdige indsats, der har ligget bag at få udtrykket frem. Der er en flot balance mellem det æstetiske og originale”.

 

På det ene billede ses også de to designs der blev henholdsvis nr. 2 (det hvide af Rakel Rut Stefánsdóttir) og nr. 3 (det orange sæt af Line Serritselv Jørgensen).

(Photo: Sony DSLR A450L)

 

Yesterday I attended the national version of Triumph Inspiration Award, and the winner was Dennis Lyngsø with his show piece ”Moth Metamorphosis”- Congrats!

Posted in Fashion, News | Tagged , , | 1 Comment

Bloggie

Jeg har lånt denne smarte lille Bloggie af Sony, der er et HD video/minikamera man kan have med på farten, hvis man ikke gidder have et stort kamera med (den har dog ikke blitz, så kamera funktionen er efter min mening at sammenligne med den i en mobiltelefon).

Der er jo efterhånden mange der er begyndt at video blogge – tror ikke jeg kommer til at kaste mig ud i det (og dog – det gjorde jeg faktisk ved min første konkurrence i bloggens spæde start..hæhæ) men den er nu ret fiks til modeshows og koncerter osv. Men den smarteste feature ved Bloggie er, at den har et indbygget usb stik, som man skubber ud og så er den koblet til computeren (jeg hader løse kabler – smider dem altid væk!), og den har også en nem feature til at uploade billeder og video til blogs. I’ve borrowed this little Bloggie from Sony – which is a camera and video recorder with easy features for uploading to a blog or website.

Posted in Fashion, News | Tagged , | 2 Comments

Plan B

En lille video fra arrangementet i går med Plan B. Jeg havde en smart video gadget med, som jeg har lånt fra Sony og havde ikke fået helt styr på zoomfunktionen hjemmefra… (og havde glemt at sætte SD kort i, så havde kun et forsøg), men så kan I da få lidt af hittet “She said” som de fleste nok kender.

Posted in Fashion, News | Tagged , , | Leave a comment

GG cape

Var der andre end mig der savlede over Serena’s cape i det andet sidste afsnit af Gossip Girl?? (Og var jeg den eneste der var ved at tude i sæsonafslutningen??) Jeg er helt vild med den – synes den er intet mindre end perfekt, og vil SÅ gerne have fingre i den… Jeg har fundet ud af, at den er fra Ralph Lauren Black Label. Sandsynligvis AW2009, men håber der er nogle highstreet kæder der kunne tænke sig at lave et eksemplar til mig…haha..

 

I’m in love with the cape Serena wore on Gossip Girl! It’s from Ralph Lauren Black Label (AW2009?), but I hope someone will make me one….

Posted in Fashion, News | Tagged , | 6 Comments

Homemade

Jeg ved ikke helt om denne post kan gå som moderelateret, men i betragtning af at indholdet er fransk inspireret går det måske lige… Jeg fik nemlig lyst til at forsøge mig med at lave macarrons selv, når nu de ikke lige ligger en Laduree på hvert hjørne i Danmark. Og det gik faktisk ret godt hvis jeg selv skal sige det (jeg er ellers ikke en ørn i et køkken..) men de smager lige som de skal og udover at de blev lidt højere end “de rigtige” så blev de da meget søde at se på.

Hvis der er nogen der skulle få lyst at kaste sig ud i det, kommer opskriften her:

120 gram æggehvide
145 gram mandler
240 g flormelis
24 gram sukker
Evt. frugtfarve

Mandlerne smuttes og males fint i en foodprocessor eller blender.
Flormelis blandes grundigt sammen med mandlerne.
Æggehviderne piskes næsten stive, og sukkeret hældes i. Pisk indtil massen er skinnende og danner stive toppe når du løfter piskeriset. Hvis de skal være farvede tilsættes frugtfarven nu.
Vend forsigtigt mandel/flormelis blandingen i og fyld i en sprøjtepose med rund tyl med ca 1 cm åbning – eller i en frysepose og klip et lille hul i hjørnet (det brugte jeg).
Sprøjt runde macarons ud på bagepapir i den størrelse du vil have dem og højst 1 cm høje.
Lad dem tørre en halv time mens ovnen varmer op til 160 grader. Hvis de ikke er tørre på overfladen så vent lidt længere. Bages midt i ovnen i ca 15 minutter og køler af bagefter.
Nu er de færdige og kan lægges sammen med forskelligt fyld – jeg brugte en chokolademousse med hindbær.

 

Today I tried to make french macaroons for the first time – I think it went quite alright…

Posted in DIY, Fashion, News | Tagged , , | 8 Comments

En kold karl

Cola Light har travlt med design samarbejder for tiden! Først var det Manolo og i Frankrig blev der i for 14 dage siden lanceret en Karl Lagerfeld cola light flaske.

Mine forældre der var på ferie i Paris, spottede straks de flotte installationer i vinduerne hos LaFayette, og stillede sig straks i kø, for at købe et par flasker med hjem til mig… taaak i to søde! (Eller faktisk var de vist tænkt til min kæreste men jeg flåede dem ud af hånden på ham…Manolo har han fået lov at drikke, men jeg ved ikke helt med disse??)

I øvrigt skulle Hr. Lagerfeld have tabt over 45 kilo ved at leve af grøntsager og cola light! Og hvis der er nogen, der ikke tror på, at Karl Lagerfeld er glad for Cola Light – så se billedet her, hvor han har sin egen cola butler til at stå klar med et koldt glas cola.

My sweet parents was in paris last week and brought back a couple of Karl Lagerfeld Cola Light bottles for me! Apparently he is a big fan of cola light and said to have have lost 90 pounds on a diet of vegetables and cola light!

Posted in Fashion, News | Tagged , , , | 4 Comments

Donkeyboys

I aften var det den RIGTIGE aften, hvor jeg var inviteret ud til øksnehallen og høre en showcase med norske Donkeyboys – men det forløb heller ikke helt problemfrit denne gang… Da vi når frem og jeg tar mit nye kamera frem og glæder mig til at tage nogle gode billeder, så står der bare “Empty Battery”, jeg havde selvfølgelig haft det liggende tændet hele dagen..øvøvøv… så i stedet for de fantastiske stemningsbilleder jeg ville have taget, må I nøjes med denne video med dem! De har solgt over 100.000 i Norge og vundet 3 priser (der svarer til grammy) i Norge – deres hit “Ambitions” kender I helt sikkert. De var rigtig gode live, selvom jeg normalt er til noget der er lidt mere rocked. Deres forsanger Linnea Dale er i øvrigt helt vildt smuk og havde det lækreste shiny hår, jeg stod og beundrede. (Jaja man er vel modedulle og ser også på den slags til koncerter..høhø)

Tonight I attended a showcase with “Donkeyboys” – my camera battery was dead, but you can listen to them in the video above.

Posted in Fashion, News | Tagged , , | 2 Comments

Manolo Cola

Jeg har i dag modtaget disse to små skønne special edition Manolo Blahnik Cola-Light dåser – de er vildt cute! Jeg troede, jeg havde haft min periode med colaflasker og glas udstillet på reolen, da jeg var teenager, men jeg tror jeg må overgive mig og lade disse søde dåser pynte på en køkkenhylde..haha…
Det er et særligt samarbejde der er indgået mellem Carrie fra Sex and the City’s yndlings skodesigner Manolo Blahnik og så CocaCola. De bliver ikke sat til salg, men kan erhverves hos udvalgte frisører, modeforretninger og til modeevents. Hvis du gerne vil have fingre i dem, er her en plan over hvor og hvornår det kan lade sig gøre:

  • Designer forum: 7. Maj i Forum til VIP åbning.
  • Fashion Against Aids: 6. Maj i Brøndsalen på Frederiksberg
  • Frisørsalonerne Bomholt, Stender, Kepel og Gunbritt,: 1.Maj – 31. Juli
  • Frisørkæden ChaChaCha: 1. Maj – 1. Juni
  • Holly Golightly + Voigt : 1. Juni – 1. August
  • Companys, InWear, Part Two: 1. Maj – 1. September

 

The new limited edition Manolo Blahnic Cola Light… how cute is this:)

Posted in Fashion, News | Tagged , , | 1 Comment

DBA 2010

I går aftes var jeg til Danish Beauty Award’s årlige prisuddeling, der blev afholdt på Crown Plaza. Der var fyldt med celebs på den røde løber og Ellen Hilligsøe og Peter Frödin var de oplagte værter på showet, hvor de bedste produkter i forskellige kategorier blev uråbt. Alle vinderprodukterne kan ses her, det er en meget god guideline til hvad man skal købe, næste gang der er en krukke der bliver tom på badeværelset. Jeg afprøvede i hvert fald nogle af sidste års vindere og de levede bestemt op til forventningerne. Der var også musikalske indslag i form af Mads Langer og Søs Fenger i skøn duet og til sidst satte Nabiha gang i festen.

DJ’s bag fancy pult…

Peter og Ellen (I lækre By Malene Birger leggings) og

Danish Fashion Institute’s Eva Kruse i smuk Ole Yde kjole.

Drinks var der også masser af…

Og sort af mennesker i pausen…

Søs Fenger og Mads Langer

Nabiha med dansere…

(Photo: Maria Louise Rasmussen/Sony DSLR A450L)

 

Last night I attended the annual Danish Beauty Award show, where a lot of beauty products have been tested by a jury and the best products gets an award in different categories.

Posted in Beauty, News | Tagged , , , , , | 2 Comments

Nyt Sony kamera!!!

Nu har jeg I snart lang tid med jævne mellemrum beklaget mig over kvaliteten af mine billeder – især dem jeg tager indendørs, hvor mit almindelige digitalkamera simpelthen ikke kan levere.

Men nu sidder jeg med dette prof spejlreflekskamera mellem hænderne og jubler, jeg har nemlig fået lov at teste det nye DSLR A450L Sony kamera, af nogle meget rare mennesker hos Sony! Tusind tak!
Jeg afprøvede det første gang i går aftestil en event (post følger senere) og det tog så gode, skarpe billeder, at jeg slet ikke kan få armene ned!!

Jeg nåede ikke engang nået at sætte mig ind i meget andet end auto funktionen, så jeg skal lige have afprøvet alle de andre mange funktioner, men det virker meget overskueligt og let at gå til. Det har sådan en smart funktion, der på dansk fortæller hvad hver indstilling er til, når man vælger den – meget tjekket, så selvanti teknik piger som mig kan forstå det… og så føler man sig bare lidt mere professionel med sådan et stort kamera end med mit digi dværgkamera.

Nå men jeg vil lege videre med kameraet og når jeg er blevet lidt klogere, kan jeg fortælle lidt mere om det, måske er der nogen af jer, der som mig også har ledt efter nyt kamera.

I have been searching for a new camera for a while now, and the nice people over at Sony has lend me this new DSLR A450L camera! thank you so much! So now I’m looking forward to getting to know it and improve the quality of my pictures on the blog.

Posted in Fashion, News | Tagged , , , | 6 Comments