Category Archives: Memories

Memories //36

Hold nu op hvor denne weekend er fløjet afsted – var til bryllup i går og barnedåb i dag! Så kunne godt lige bruge en ekstra fridag, men heldigvis er der jo snart lidt helligdage igen. Men jeg synes der er pænt fart på i øjeblikket med events både på arbejde og i privatlivet, men jeg elsker det, dog får jeg altid så dårlig samvittighed når det går ud over bloggen… men I må følge med på Instagram hvis det er – der er jeg bedre til lige at få opdateret regelmæssigt. Men dem af jer der ikke følger der, kan se lidt af hvad jeg har bedrevet her:
Insta 36-21) Var så ærgerlig over at jeg ikke havde fået Justin Timberlake koncertbiletter, men lige pludselig blev der sat ekstra til salg, som min kære mand hapsede til mig, så jeg også kunne komme ind og shake til “Sexy Back”.

2) Min bedste veninde (desværre ikke med på foto) holdt fødselsdag for en hel flok af os piger på PS Bar og Grill, og efter en lidt turbulent start med en crazy mand der angreb mig på gaden, blev det heldigvis en god aften med dans hele natten på Sunday.
Insta 36-3

3+4) En af de bedste ting ved det gode vejr er altid de medfølgende lange lyse aftener, hvor jeg elsker at være ude – grille, spise (store) is, eller hænge ud med et glas vin på fx Toldboden, Torvehallerne eller ovre på Papirøen til Copenhagen Street Food .
Insta 36-45) Det er vidst ingen hemmelighed, at jeg elsker brunch! Og selvom jeg snart har spist på de fleste gode Københavner brunchsteder, er der heldigvis stadig plads til nye oplevelser, og det var hvad Marchal på D’Angleterre bød på! En vandvittig lækker brunchbuffet med alt fra østers (de bedste jeg til dato har smagt!), klassikere som pølser, oste og diverse varme retter til frugt og kager. Dog synes jeg maden er væsentlig bedre end kagerne. Ikke at de ikke er gode, men maden var bare mere ekseptionel.

6) Når man som jeg ofte spiser ude og er til events, må der jo forbrændes lidt for at få plads på madkontoen, og det foregår for mit vedkomne på tennisbanen i øjeblikket! Men jeg skal godt nok lige have pudset mit spil lidt af – for som min mand så charmerende konstaterede, var jeg da sjovere at spille med end en mur… Ih tusind tak skat!!!
Insta 36-17+8) På mit arbejde har vi haft travlt med vores skønhedsmærker, og bl.a. afholdt et Yves Rocher presseevent på Orangeriet og et Exuviance event hos de søde piger på deres klinik!
Insta 36-5

9) Så var der da også lige en pressedag på Presskontakterna for alle vores mærker, der skulle arrangeres og afholdes…

10) Og ikke mindste Elle Style Awards – Jeg synes, Rikkes foto af Cathrine, der agerer fotograf for Louise og jeg, er ret sjovt! Fotogale bloggere in action!!

Posted in Memories | Leave a comment

Memories //35

Det er vist blevet tid til et par billeder fra min hverdag, til alle jer der ikke også følger med på Insta:
Insta 35-11) Jeg har hængt ud med mine skønne fellow Looklab chicks RikkeMay, Lily og Louise! 2) Og ikke mindst X-Looklab chicks AC og Tine samt søde Cathrine, der fejrede deres nye bloghjem med en ordentlig fest under modeugen!
Insta 35-53) Jeg har slet ikke fået vist jer mit nye Hermès armbånd i mintgrønt, som jeg fik i julegave af min mand! Det passer så perfekt sammen med det mørkegrønne jeg havde i forvejen. 4) Et nyt årstal på kalenderen er jo som bekendt også lig med nye træningsmål, og for at hjælpe motivationen lidt på vej, har jeg indkøbt lidt Adidas by Stella McCartney leopletter… så bliver det hele lidt sjovere… eller noget…
Insta 35-45+6) Et af de smukkeste lokaler i København må være Nimbs, og her har jeg nydt en cocktail (eller to), og et af de festligste steder at spise middag med venner er på PS Bar og Grill, hvor jeg var sidste weekend med Lily! Både mad, cocktails og stemning var helt i top!
Insta 35-27) Eftersom jeg elsker at lave mad og afprøve nye rette, kastede jeg mig ud i miso suppe med edamame og kylling for nyligt. Det var egentlig ret nemt at lave og smagte ganske godt og sundt. 8) Vin for dummies – pakket ind i pæn lyserød bog. Prøver at blive lidt klogere, så jeg ikke altid vælger vin ud fra hvilken etiket der er pænest (en klassisk kvindeting at gøre står der i bogen!)
Insta 35-39) Har en sød mand der husker dage som Valentines Dag! (Eller fedter for et eller andet…) 10) Og for at blive i romance changeren var vi til Michael Bublé koncert den anden dag. Faktisk ret godt selvom det ikke er noget, jeg plejer at høre så meget af. Og helt fantastisk imponerende var hans opvarmningsgruppe Naturally 7 – der sang alle lyde og “musikinstrumenter” selv.
Insta 35-711+12) I går var jeg til det lækreste chokolade event på Hotel Chocolat for at se (og smage!) deres nye påskekollektion! Rimelig svært at holde figuren med alle de lækre sager der altid lokkes med til events… Men så er det jo godt, at jeg har mit leotræningstøj, høhø…
Insta 35-613) På arbejdsfronten har jeg haft super travlt med spændende nye opgaver, og så er et bare verdens “farligste” arbejdsplads, da man altid bliver fristet af nye ting såsom disse skønne Zadig & Voltaire støvler… av av av… 14) Men det er så også verdens sjoveste arbejdsplads, som i dag hvor jeg fik besøg af Lene Nystrøm – og jeg blev 16 år og Aqua fan igen, og MÅTTE få taget et billede med hende!

 

Posted in Memories | Tagged , , , , , , , , | Leave a comment

Memories //34

Det bliver ikke til helt så mange outfitbilleder for tiden med det stormvejr, men så får i lidt stemningsfotos fra Instagram mm. her. Og jeg har skam også fundet vinderen af den første adventskonkurrence – bare se med nedenunder…Insta 34-1
1) Som lovet vinderen af det skønne Exuviance sæt – vinderen blev Lærke! Tillykke og jeg har sendt dig en mail!)
2) Et lille tilbageblik på November, hvor jeg var til DMA og lyttede til god og glad popmusik og skrigende piger. Via mit arbejde havde vi lånt tøj ud til flere af kunstnerne, så det var lidt sjovt at se det i brug.Insta 34-2
3+4) Jeg kom til at shoppe nye Alexander Wang stiletter og en festlig Zadig & Voltaire taske, der matcher mine guldsmykker, og jeg flashede hele molevitten på nyåbnede Kul i kødbyen, som desværre var lidt en blandet fornøjelse. Selve restauranten er super cool, og jeg var fyldt med forventninger, og ville ønske jeg kunne rose stedet, men desværre blev vi syge af at spise der, så det foranlediger ikke ligefrem til den bedste anbefaling – I skal i hvert fald styre udenom jomfruhummeren!!!Insta 34-3
5+6) Jeg elsker Alterna’s hårprodukter, og da jeg blev inviteret til at overvære deres kreative direktør Michael Shaun Corby vise, hvordan han til dagligt sætter hår på Hollywood stjernerne, var jeg ikke sen til at takke ja, og jeg gik hjem med masser af god inspiration.Insta 34-4
7) Jeg var på dinnerdate med disse to søde piger på Tire Bouchon som nu vi er ved “madanmeldelserne”, er lækker autentisk fransk mad, hvis I ikke kender den. 8) Jeg var også på date med denne lille minifyr aka min bedste venindes søn – er han ikke bare for cute?!Insta 34-5
8) Jeg kiggede lidt på solbriller til et Luxottica arrangement og blev lidt lun på disse fine Dolce & Gabbana af slagsen – man kan næsten se sig selv køre rundt bag på en Vespa med et tørklæde om håret og disse på haha… 9) Og for at blive i mit Dolce & Gabbana eventyr, kunne man også lige have haft denne kjole på dertil – men den stammer nu fra sidste weekends julefrokost og bytur på Sunday, hvor jeg havde bestemt mig for at være Lady in Red for en aften!!Insta 34-610) Sidst men ikke mindst har jeg fået julepyntet derhjemme, og i år står den på svagt rosa og sølv pynt. 11) Og et eller andet skal man jo lave når Bodil hærger Danmark, så jeg var produktiv og fik bagt kager og lavet konfekt. (Nu er problemet bare hvem der dog skal spise det alt sammen…)

Posted in Memories | Tagged , , , , , , , , | Leave a comment

Memories //33

Jeg kom i tanke om, at det er vildt længe siden, jeg har delt disse små memories med jer. De ligger jo også på Instagram, men det er jo langt fra jer alle der følger mig der, så nu få I lidt her istedet. Bl.a. har der været gang i en del pressedage  og andre sjove events.Insta 33-2
1+2) Sephora præsenterede deres og deres brands vinternyheder på Manzel, og der var mange spændende nyheder som snart kommer på bloggen.Insta 33-1
3) Funda’s kæreste holdt lancering af hans nye bureau, og jeg sippede drinks med hende og søde Sarah og Lily. 4) Hvis I ikke har prøvet at spise på Pluto enndu, kan det klart anbefales – især deres kammuslinger er sååå gode!Insta 33-3
5+6) Pandora holdt et hyggeligt evnet i deres butik på strøget, og jeg fik en fantastisk håndmassage af de dygtige piger fra Beauty Avenue sammen med Emilie. En genial idé så vi kunne have bløde, lækre hænder at prøve smykker på.Insta 33-4
7) Da Medina lancerede sit samarbejde med Gosh på Nimb, gav hun også en lille intim koncert (som jeg fik optaget UDEN lyd på min Iphone…) 8) Var til pigemiddag med veninderne og findes der en bedre kombination end tapas og champagne…Insta 33-5
9+10) Jeg afholdte pressedag på Presskontakterna sidste torsdag, og havde bestilt instagram-venlige cupcakes til modefolket :) Og efterfølgende kunne jeg fejre en veloverstået, travl dag sammen med Louise.Insta 33-611+12) Sidste uge var jeg også inviteret til The Frenzy Bingo Show, som var et cool, anderledes event arrangeret af Microsoft i et gammelt teater ved Christiansborg, komplet med bingo med Uffe Holm som vært, eksotisk optræden importeret fra Ibiza (min telefon døde desværre, så I må nøjes med et artigt billede af pianisten) og lirekassemænd. Jeg vandt desværre ikke noget, men fik festet lidt med kæresten og Louise og hendes mand.

Posted in Memories | Tagged , , , , , , , , | Leave a comment

Memories //32

Hov så gik der lige en måned uden et eneste af denne slags indlæg. Det er bestemt ikke fordi der ikke er sket noget, tværtimod har jeg lavet så meget, at det næste ikke er til at holde styr på, og så går tiden jo… Men så får I lige lidt blandede billeder fra den sidste måned.

Insta 32-1
1+2) Det er snart ved at være længe siden, men var til det bare det mest gennemførte cocktail party, som hende Acie havde stablet på benene! Komplet med bartender der miksede drinks til os, grill i blæsevejr på altanen, masser af Ben & Jerrys is til dessert og ikke mindst fantastisk selskab med 12 lækre blogger tøser!

Insta 32-2
3) Det blev Sankt Hans, som blev nydt i Frederiksberg Have i dejlig solskin! 4) Og så har jeg spist lidt for mange frokoster på Victor med mine veninder – tror snart jeg har et stambord der… Må vist hellere til at huske den madpakke snart…

Insta 32-3
5+6) Lidt blogevents har jeg også fået klemt ind – bl.a. var jeg forbi et for smykkemærket Kinz Kanaan, hvor designeren Maysoun Kanaan selv havde lavet forskellige arabiske specialiteter til os, og jeg forelskede mig i disse smukke øreringe derfra!

Insta 32-6
7+8) SÅ blev det endelig sommerferie tid, og jeg var som I ved i Cannes i 8 dage, hvor vi nød at ligge ved stranden og lave så lidt som muligt. Efter lidt overvejelser får I mig også i bikiniversionen. Det var et emne der var oppe og vende ved førnævnte blogger party. Om det for meget at vise sig selv frem i bikini? Men på den anden side kunne jeg jo ligeså godt møde jer, når jeg går på stranden, så det er jo ikke fordi der er noget hemmeligt ved det… Hmm nu prøver vi – så må I love at være rare haha.

Insta 32-5
9) Vi sejlede også en tur til Saint-Tropez, som er den smukkeste lille havneby. 10) Det bedste ved Frankrig, næst efter det gode vejr, må være al den gode mad! Især elsker jeg muslinger, skaldyr og fisk!!

Insta 32-4
11+12) Når man er i Cannes skal man selvfølgelig også på Baoli og feste lidt, og drikke yndlings watermelon martitinis… yummie! Og så skal man ikke gå ned på røde stramme kjoler hæhæ, så jeg trak i min Herve Leger (og ser træt og solskoldet ud!)

Insta 32-7
13+14) Straks efter ferien var jeg på Roskilde Festival om lørdagen, hvor jeg bl.a. hørte Metallica – det var ligesom den perfekte rock oplevelse og rigtig fedt! (Roskilde looket: Savannah frynsevest, Cos tanktop, Zara shorts, Isabel Marant boots og Essie “fear or desire” lak i den helt rigtige orange (scene) farve.

Posted in Memories | Tagged , , , , , , , , , | Leave a comment

Memories //31

Insta 31-21) Strandvejr kræver jo det rigtige udstyr – i dette tilfælde Louboutin espadrilles og min nye yndlings sololie fra La Roche-Posay. 2) Og så er der altså ikke noget så hyggeligt som minigolf – især når man vinder hæhæ…
Insta 31-1
3+4) Har I prøvet Barburitto? Hvis ikke, kan det anbefales! Spiste der med Lily og mændende og bagefter gik der vist vin og drinks i den på Fortunen og Over Stranden…
Insta 31-45+6) Drak kaffe med min veninde hos Elise Gug i deres smukke baggård, der er helt italiensk i stemningen. Jeg endte selvfølgelig også med at shoppe en lille ting – nemlig denne fine blomstrede top!
Insta 31-77+8) Der blev minsandten også tid til at klemme et par events ind i programmet – var på Stay til lanceringen af t-shirt mærket E.N.C. Og til launch af Nelson Mandelas armbånd 46664 der bl.a. støtter forebyggelsen af aids. Her gav fantastiske Mads Langer en lille intimkoncert og heldigvis spillede han mit yndlingsnummer “Elephant” som jeg har hørt på repeat lige siden!
Insta 31-69) Dejlige ting i hverdagen: når ens søde assistent har arrangeret kage og jordbær til en! 10) Fik den bedste nyhed den anden dag og kan næsten ikke vente med at fortælle jer hvilket mærke jeg skal til at arbejde med… men det skulle fejres på stedet!

Posted in Memories | Tagged , , , , , , , , , | Leave a comment

Memories //30

Sikken en uge der netop er gået – synes virkelig jeg har lavet meget forskelligt! Jeg har i øvrigt åbnet min private Instagram op nu, så I kan følge mig derinde, hvis I har lyst. Bare søg på @styleintuition eller tilmeld jer her og hvis I er rigtig nysgerrige, og også vil se om jeg laver noget på jobbet – kan I følge @presskontakterna_cph her.
Insta 30-1
1) Men startede godt ud med Beyonce koncert sidste mandags og hun var f.a.n.t.a.s.t.i.s.k! Det var virkelig en fed koncert og hun forstår sandelig at levere varen!!! 2) Nå jo jeg havde også et lille garderobetjek til et online magasin og havde bl.a. fundet en masse stiletter frem…
Insta 30-3
3) Ugen stod også i skønhedens tegn, da jeg var til et fint arrangement på D’Angleterre, som Kérastase stod for i forbindelse med lanceringen af deres nye Couture stylingserie. 4) Pakkeposten kom med fine neglelakker fra Butter London og denne Flawless Basecoat er lige røget til tops blandt favoritterne, da den giver de flotteste naturlige negle.
Insta 30-25+6) Der blev også tid til lidt brunch på Sokkelund og en tur omkring Distortion på Vesterbro!
Insta 30-4
7+8) I fredags var der dømt pigehygge med hvidvin i Tuborghavn (iført striber som man da skal på en båd haha) og sushi på Sticks!
Insta 30-5
9+10) Og så holdt jeg bare rigtig søndagen med brunch, denne gang på Toldboden, efterfulgt af den nye “Tømmemænd tur-retur” film, som godt nok ikke er helt så sjov som de første, men okay underholdende!

Posted in Memories | Tagged , , , , | Leave a comment

Memories //29

Insta 29-11+2) Er der noget bedre end en tur i Zoo, med et barn der bliver begejstret over alle dyrene – og så endda med den sødeste lille prinsesse af slagsen – nemlig min niece Lucca!Insta 29-63+4) Var på en smuttur til Århus, hvor jeg boede på et hyggeligt hotel i bedste franske stil: Villa Provence – stedet kan klart anbefales, hvis man skal på de kanter!!!Insta 29-25+6) Acie byttede blogger-kasketten ud med marketing-kasketten og inviterede til pressemiddag ude på L’oréal, hvor hun præsenterede lækre nyheder fra La Roche-Posay. (Jeg har allerede fået et nyt beauty favorit produkt, som jeg skal have vist jer…)Insta 29-47) De bedste kundemøder må være dem, hvor man får et kilo af sit yndlingsslik med hjem… 8) Men så skal der også løbes lidt ekstra, og syntes da nok jeg har en pæn løberute haha!Insta 29-59) Det blev endelig godt vejr, og så belejrer jeg gerne udendørscaféerne i timevis – helst med masser af kold rosévin i køleren!
10) Så var der jo forresten også noget med et Melodi Grand Prix ik? Var sammen med ti andre hos Lily og hendes kæreste, og havde en festlig aften (og nat)!Insta 29-311+12)Årets første Tivolitur bød Mildh på, da de inviterede til Gina Tricot AW13 pressefremvisning i Balachine Loungen med lækker middag og godt selskab – her med Acie, Funda og Lily.

Posted in Memories | Tagged , , , , , , , | Leave a comment

Memories //28

Hvor har jeg været? Ja jeg har i hvert fald masser af dårlige undskyldninger, og jeg har haft virkelig travlt med alt muligt, som I kan se lidt af her… Nu har jeg i hvert fald fået fingre i en ny og fantastisk Mac, og så bliver det hele lidt lettere! Så mangler jeg bare lige at få lidt programmer bl.a. photoshop på plads, og så skulle jeg være i gang igen. Promise…!

Insta 28-11+2) Jeg havde pressedag på Presskontakterna forrige uge, hvor vi havde arbejdet hårdt for at få alt klar – bl.a. goodiebags til 100 personer og en forfærdelig masse mad og andet der skulle bestilles, og gå op i en højere enhed!

Insta 28-23+4) Sort/hvidt sliktema og lidt champagne blev der også plads til på dagen, og vi åndede lettet op, da alt var vel overstået…

Insta 28-35+6) Men som I nok har hørt mig ynke over, afgik min MacBook ved vandskade, og selvom jeg forsøgte alle mulige tricks incl. noget med håndklæde, t-shirt og hårtørrer, hjalp det lige lidt – og jeg gik derfor på Lidkoeb og druknede mine sorger…

Insta 28-47+8) Jeg var til en overordentlig hyggelig middag med nogle bloggerdamer hos hende her (som jeg lige lånte første foto fra), og her druknede jeg igen mine sorger haha…

Insta 28-59+10) Jeg har også været et smut i Sverige lidt uden for Stockholm, hvor vi havde en hyggelig og inspirerende konference med mine svenske og norske kollegaer! Her blev jeg lokket til at hoppe i vandet – som vel at mærke var 4 grader KOLDT!

Insta 28-611) Og så skulle jeg minsandten også lige en tur i sommerhus ved Rømø til en ordentlig omgang svigerfamilie hygge (ja der er altså øde derover i Jylland!) 12) Sidst men ikke mindst er jeg blevet forkælet på skønhedsfronten – I kan nok gætte hvad jeg har fået lavet…

Posted in Memories | Tagged , , , , | Leave a comment

Memories //27

Insta 27-4
Det er en uges tid siden jeg kom hjem far Rom, og har fået sorteret i alle de fotos jeg tog dernede. Jeg havde aldrig været der før, men er meget imponeret over byen og alle dens flotte bygninger, fontæner og stemningen der. De mest imponerende turistattraktioner synes jeg var Colosseum og Forum Romanum – men jeg ville også gerne have været arkæolog som lille haha.

Insta 27-1
Hyggelige små caféer på hvert eneste gadehjørne og en ordentlig Aperol Spritz og Cappuccino i solen – så er det rigtig ferie!!

Insta 27-3
Vores skønne hotel Boscolo Exedra – som må siges at vide hvad højt til loftet betyder…

Insta 27-2
Kendisspotting i Rom: Pave Frans på rundtur forand Peters Kirken, og så så man lige Freja Beha Erichsen i en badekåbe ved at blive gjort klar til et shoot. Glæder mig til at se om der kommer en kampagne eller noget jeg kan genkende på locationen.

Insta 27-5
I fredags havde jeg nogle af de andre bloggerpiger til middag hjemme hos mig selv og havde prøvet at lave lidt forårsstemning og noget italiensk mad til dem, når jeg nu lige havde været dernede.

Insta 27-6
I går var jeg til en af mine bedste veninders fødselsdagsbrunch på Tisvilde Bistro med en flok piger – så hyggeligt med masser af solskin og lækker mad.

Posted in Memories | Tagged , , , , , | Leave a comment