
Og så kan man jo altid drømme om dette smørbløde prægede sæt fra Utzon! I den lidt mere overkommelige ende prismæssigt, er denne skjorte fra Modström, der også er super cool.
Som I måske kan gætte, travede vi messerne tyndt og hilste på alle vores kunder og bekendte, og det er helt hårdt, at man ikke kan shoppe tingene med det samme, men pænt må vente et halvt år på dem. Fx hos Leowulff, hvor jeg kunne have løbet med alle disse smukke tasker lige på stedet.
Med hensyn til farver bliver det som Louise sagde “lige min sæson”, da min yndligsfarve grøn havde sneget sig ind hos næsten samtlige designere, og gerne i den flotteste flaskegrønne. Jeg tror jeg fik sat halvdelen af Baum & Pferdgartens kollektion på ønskelisten, da den ikke bare var grøn, men også var i de mest fantastiske materialer og mønstre.
Ovenfor viste pels er fra det nye danske mærke Saks Potts og helt fantastisk fluffy og blød – den fandtes i alle regnbuens farver hvis man nu ikke lige er til grøn! Nedenfor er nogle skønne silkestyles fra Kokoon, som jeg også sukkede lidt over.
Udover grønt var der masser af mørkeblå, beige, camel, brændt koral og hvid og så uendelig mange variationer af gråt og gerne mikset med sølv som her ved bl.a. Designers Remix, Wackerhaus, Elise Gug og By Malene Birger.
I øvrigt stod Designers Remix for sejeste show location – Cisternerne under Frederiksberg Have. Jeg var der i sommers til et mad arrangement, og lige siden har jeg tænkt på, hvor oplagt et sted det var at holde show. Så jeg blev helt begejstret, da jeg opdagede det var der, selvom man lige skulle en tur gennem skov og sne først, men jeg hyggede mig sammen med Lily.
Jeg var også backstage til By Malene Birger og lure på tøj, kigge på smukke modeller og prøve at lure fantastisk dygtige Sidsel nogle tricks af. Og så var det også ugen, hvor man pludselig hang til skue i Illums vindue… det var lidt sjovt men også angstprovokerende på samme tid.
Og nå ja så havde vi også et lille arrangement ude på Ciff med denne smukke kvinde, der har designet en jakke i samarbejde med Jofama.
Men en smule fest blev det da også til – her var vi forbi AC, Cathrine og Tine og sige tilykke med deres nye bloghjem. Håber det gav et lille indblik i min uge, der måske kunne bruges til andet end at vise hvilke events jeg har deltaget i – og hey jeg har ikke engang vist et eneste glas champagne denne gang haha!
Forstår godt du er vild med Baum, det der så flot ud <3
Det ser ud som om, du har haft en skøn uge!
Jeg elsker frakken fra Ravn, og jeg faldt også selv over den grønne Peplum top fra Kokoon, da jeg var i Gallery. Den er så pæn!
Jeg har normalt aldrig rigtig været til grøn, men jeg har nu pludselig fået øjnene op får den skønne grønne farve. Har selv et par bukser i samme grønne farve som de fine items ovenfor, og de er blevet en favorit i garderoben
Fuck den er lækker den læderjakke fra Jofama!!! Jeg undskyld mit sprog, men det er den!
Og jeg er en af dem, der efter modeuge (og en barnedåb med 40 unger – det hjalp nok heller ikke) har lagt sig syg i denne uge. Oh the joy.
Pingback: Looklab.dk - Style Intuition Baum & Pferdgarten » Style Intuition