Cphfw AW14

Beklager de stille dage. Jeg havde simpelthen så meget arbejde der skulle fra hånden, og så var jeg egentlig også lidt “mæt” af modeuge – kunne forestille mig I har haft det på samme måde. Men her et lille tilbageblik på ugen, hvad jeg gik og lavede, og hvilke tendenser der var fremtrædende. Og hvad skal vi så gå i næste efterår? Ja altså lige som man troede, man havde fået fuldendt garderoben med de perfekte sorte læderleggings og sorte lædernederdele, ja så vrimler det frem med utallige lækre farvede læderstyles i nuancer af bl.a. grå og olivengrøn. Se bare denne grå læderkjole fra Stella Nova eller jakken her fra Stine Goya. ll cfw læder 1Men selvfølgelig var der også masser af sort læder i nye variationer, som her hos Ema et Malina hvor det udgjorde vævede detaljer på en nederdel. Og på denne fantastiske frakke fra Ravn, som jeg kraftigt påtænker at spare sammen til.

ll cfw læder sort 1Og så kan man jo altid drømme om dette smørbløde prægede sæt fra Utzon! I den lidt mere overkommelige ende prismæssigt, er denne skjorte fra Modström, der også er super cool.

ll cfw læder sort 2Som I måske kan gætte, travede vi messerne tyndt og hilste på alle vores kunder og bekendte, og det er helt hårdt, at man ikke kan shoppe tingene med det samme, men pænt må vente et halvt år på dem. Fx hos Leowulff, hvor jeg kunne have løbet med alle disse smukke tasker lige på stedet.

ll cfw læder 3

Med hensyn til farver bliver det som Louise sagde “lige min sæson”, da min yndligsfarve grøn havde sneget sig ind hos næsten samtlige designere, og gerne i den flotteste flaskegrønne. Jeg tror jeg fik sat halvdelen af Baum & Pferdgartens kollektion på ønskelisten, da den ikke bare var grøn, men også var i de mest fantastiske materialer og mønstre.ll cfw grøn 1

ll cfw grøn 2Ovenfor viste pels er fra det nye danske mærke Saks Potts og helt fantastisk fluffy og blød – den fandtes i alle regnbuens farver hvis man nu ikke lige er til grøn! Nedenfor er nogle skønne silkestyles fra Kokoon, som jeg også sukkede lidt over.

ll cfw grøn 3Udover grønt var der masser af mørkeblå, beige, camel, brændt koral og hvid og så uendelig mange variationer af gråt og gerne mikset med sølv som her ved bl.a. Designers Remix, Wackerhaus, Elise Gug og By Malene Birger.

ll cfw sølv

ll cfw sølv 2I øvrigt stod Designers Remix for sejeste show location – Cisternerne under Frederiksberg Have. Jeg var der i sommers til et mad arrangement, og lige siden har jeg tænkt på, hvor oplagt et sted det var at holde show. Så jeg blev helt begejstret, da jeg opdagede det var der, selvom man lige skulle en tur gennem skov og sne først, men jeg hyggede mig sammen med Lily.ll cfw remixJeg var også backstage til By Malene Birger og lure på tøj, kigge på smukke modeller og prøve at lure fantastisk dygtige Sidsel nogle tricks af. Og så var det også ugen, hvor man pludselig hang til skue i Illums vindue… det var lidt sjovt men også angstprovokerende på samme tid.

ll cfw bymbOg nå ja så havde vi også et lille arrangement ude på Ciff med denne smukke kvinde, der har designet en jakke i samarbejde med Jofama.

ll cfw jofamaMen en smule fest blev det da også til – her var vi forbi AC, Cathrine og Tine og sige tilykke med deres nye bloghjem. Håber det gav et lille indblik i min uge, der måske kunne bruges til andet end at vise hvilke events jeg har deltaget i – og hey jeg har ikke engang vist et eneste glas champagne denne gang haha!
ll cfw fest

This entry was posted in Fashion and tagged , , . Bookmark the permalink.

0 Responses to Cphfw AW14

  1. Pia says:

    Forstår godt du er vild med Baum, det der så flot ud <3

  2. Det ser ud som om, du har haft en skøn uge!
    Jeg elsker frakken fra Ravn, og jeg faldt også selv over den grønne Peplum top fra Kokoon, da jeg var i Gallery. Den er så pæn!

  3. Stine says:

    Jeg har normalt aldrig rigtig været til grøn, men jeg har nu pludselig fået øjnene op får den skønne grønne farve. Har selv et par bukser i samme grønne farve som de fine items ovenfor, og de er blevet en favorit i garderoben :)

  4. Betina says:

    Fuck den er lækker den læderjakke fra Jofama!!! Jeg undskyld mit sprog, men det er den!
    Og jeg er en af dem, der efter modeuge (og en barnedåb med 40 unger – det hjalp nok heller ikke) har lagt sig syg i denne uge. Oh the joy.

  5. Pingback: Looklab.dk - Style Intuition Baum & Pferdgarten » Style Intuition

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>