Natural Beauty Look

Ovenpå en virkelig hyggelig (og festlig) modeuge er der dømt totalt rekreationssøndag, og jeg slapper helt af i dag med hjemmespa og gode film… Jeg fik også sorteret lidt i en kæmpe bunke skønhedsprodukter, der lå og ventede på at blive testet, og her er nogle rigtig gode af slagsen til et relativt neutralt skønhedslook. I morgen vender jeg tilbage til et par indlæg fra modeugen igen.
Beauty 1Youngblood Lipstick i nuancen “Blushing Nude” – en virkelig pæn cremet rosa-beige farve, der vil klæde de fleste.

Sephora Eyeshadow i “Outrageous Metallic Taupe” – jeg elsker deres quiltede design og farven er rigtig flot.

Youngblood Lip Liner Pencil i “Au Naturel” – perfekt til læbestiften i samme nude nuance, men også til mørkere læbestifter, hvor man gerne vil undgå at de løber ud over læbekanten, men vil undgå et optegnet look med en mørk liner.

L’oréal Studio Matt & Messy – jeg plejer aldrig at kunne bruge stylingprodukter i en bøtte – altså ikke pga. faconen hehe, men fordi de plejer at være mere til kort hår og gerne meget stivende. Dette er dog helt anderledes med en næsten chokomousse-agtig konsistens, der gør det let at fordele i håret og giver et mat og messy look.

Body Nordic Face & Body Oil – en universal olie der er økologisk og parabenfri. Olien kan anvendes til alt fra hårolie, ansigtsserum, kropsolie og neglebåndsolie.

Youngblood Pressed Mineral Eyeshadow Quad i “Moulin Rouge” – en fin, brugbar palet af nuancer i karamel, vanilje, chokolade og orangerød. Alle Youngboods produkter får i øvrigt også et stort plus for at være uden parabener, talkum, olie og parfume!

Youngblood Incredible Wear Gel Liner i “Sienna” & pensel – hvis I ikke har prøvet en gel liner endnu, så er det på tide… Det er en fantastisk opfindelse! Så let at påføre og super lang holdbarhed. Denne er bronzefarvet og matcher farverne fra paletten.

 

This entry was posted in Beauty and tagged , , , , , , . Bookmark the permalink.

0 Responses to Natural Beauty Look

  1. Louise says:

    Spændende gennemgang og gode ideer til ny makeup.

  2. Sandra says:

    Rigtig god artikel, og tak for inspiration.

    Jeg tænkte på – hvad bruger du til påføre den Gel Liner fra Youngblood Incredible Wear?
    Tænkte bare om det var svært at påføre den med en tør pensel?

    Sandra

Leave a Reply to Louise Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>