CFW part #2

Trods lidt træthed efter Euroman fest og Zoo bar besøg onsdag aften var jeg tidligt oppe torsdag og til morgenmad på Designmuseet Danmark i forbindelse med en udstilling af designeren Peter Jensens muser. Det var en rigtig fin udstilling med mannequiner iklædt de designs, de forskellige muser har inspireret Peter Jensen til at designe. Udstilling varer frem til 30 oktober, så der er god tid til at nå at få besøgt den!
Peter Jensen var selv til stede og fik overrakt et mindelegat fra Kay Bojesen (ham med bl.a. træaben).

Cover bød på dejlig brunch i samarbejde med Samsøe Samsøe ude ved Gallery messen i et telt, der var fyldt med cool musik og stemning.

Wackerhaus holdt sit show på Nimb og viste en kollektion, der var tydeligt inspireret af Miamis South Beach berømte pastelfarver. Og der er vist ikke et pigehjerte, der ikke banker lidt hurtigere, når de ser hendes feminine kollektion i de yndigste lyserøde, lysegule og turkise farver, blandet med sølv og lette flowy materialer og kun afbrudt af enkelte styles i et beige/sort mønster! Det var simpelthen så pænt altsammen, og må være den bedste kolletion jeg har set under denne modeuge!

Tabernacle Twins bød på et finurligt show med modeller der gik skulder mod skulder ned af catwalken, som siamesiske tvillinger. Kollektionen består af mange printede dele (nogle lidt Goya inspirerede mønstre) og en farveskala bestående af orange, lime, pastel lilla og sort/hvid. 

On the second day of Copenhagen Fashion Week I went to a Peter Jensen breakfast and exhibition, Cover Magazine brunch and the Wackerhaus show which was the best show of the week! Tabernacle Twins also showed a nice collection with many beautiful prints and colours.

This entry was posted in Fashion and tagged , , , , , . Bookmark the permalink.

4 Responses to CFW part #2

  1. Rikke says:

    Det er nogle vildt inspirerende collager du laver! Fedt!

  2. Pernille says:

    Den udstilling tror jeg, jeg må forbi og se…

  3. Lisa says:

    Det er nogle flotte collager du laver som resume af shows’ene. Wackerhaus faldt også lige i min smag.

  4. Pingback: Pick of the Week |

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>