Test: Mineral foundation

Bodyshop Natures Minerals foundation (col. 03)

Denne mineral foundation er meget mat og pudret, og er ikke rigtig til at arbejde ind i huden, men ligger sig i et grimt lag ovenpå huden. Nu er den også oppe mod nogle hårde kandidater, men den minder mig mest om en gammeldags løs puder, og eneste positive ting jeg kan finde er at den indeholder solfaktor 25, men den kan desværre kun få en i testen.

Pris ca. 185 kr.

 

 

Clinique Superbalanced Powder Makeup (05 natural)

Det unikke ved dette produkt er, at det starter ud som en fast pudder, men hver gang låget drejes, ”skrælles” en mængde frisk pudder af. Dette skulle sikre højest mulig hygiejne.

Pudderen lægger sig oven på huden, og er ikke rigtig til at arbejde ind i huden, men er meget mat og får huden til at se tør ud.
Et lille plus er at den indeholder SPF 15, mens et minus er indholdet af bismouth oxychloride (et stof der ikke er skadeligt, men nogle føler de får lidt tilstoppede porer af det eller begynder at klø lige ved påførslen)

Pris ca. 295 kr.

 

 

Tromborg Mineral Foundation (vanilla)

Da jeg testede denne blev jeg helt begejstret, den smelter direkte ind i huden og gør den lækker og perfekt at se på. Den fungerer som et fint lag af perfekt hud og efterlader huden usminket og naturlig. Den er 100% naturlig og helt uden konserveringsstoffer, parfume (og bismouth oxychloride), og har derfor en ekstremt lav risiko for at give allergi.

Den har en lille smule glimmer i sig, som jeg måske godt kunne have undværet, men det er jo en personlig præference.

Som bonus testede jeg også Tromborg kabuki brush der er lækker og blød at påføre produktet med og Illuminating Powder der gav lidt ekstra shine til ansigtet. Og alt i alt må jeg sige at der er en grund til hypen omkring Tromborg’s produkter, for de er virkelig gode og jeg må af med top point her!

Pris ca. 290 kr.

 

 

Bare Escentuals Original (medium tan)

Denne mineral foundation har jeg brugt i et par år efterhånden, og den er helt perfekt efter min mening. Som Tromborg’s smelter den lige ind i huden og giver det eftertragtede naturlige “perfekte” look, og så er der farver der passer til alle hudtoner. Den har ingen glimmer i, men giver et flot skær på huden.

Ekstra plus er indholdet af SPF 15 og den smarte lukkemekanisme den er udstyret med, der gør at pudderet ikke ryger ud i hele låget, mens den ligger i tasken.

Det eneste negative jeg kan finde er indholdet af bismuth oxychloride, der dog aldrig har voldt mig problemer. Og ellers indeholder deres nye Foundation Matte ingen bismouth)

Pris ca. 395 kr.

 

 

Youngblood Natural Loose Mineral Foundation (neutral)

Igen en rigtig lækker mineral foundation, og jeg har tydeligt kunne se hvad det er der afgør forskellen mellem en god og dårlig foundation i denne test, og det er hvor meget den går i et med huden, og giver den der perfekt glød, der stadig lader ens naturlige hud skinne igennem.

Produktet er helt uden olie, voks og parfume, med SPF15 og uden glimmer. Små minuser er, at der ingen fordybning er i låget til at opsamle det produkt der bliver liggende tilbage, og at den også indeholder bismuth oxychloride.

Jeg påførte den med Youngbloods Kabuki børste, men den skulle arbejdes lidt mere ind i huden end de to andre, men det er et virkelig lækkert produkt der bestemt kan anbefales.

Pris ca. 375 kr.

 

 

Kontaktoplysninger:

Body Shop: Se forhandlerliste her eller køb den her.

Clinique: Hos Matas og Magasin, eller find nærmeste forhandler her.

Tromborg: Få oplyst nærmeste forhandler på tlf. 29258380 eller køb det her.

Bare Escentuals: Fås hos bl.a. Illum og på mange webshops.

Youngblood: Nærmeste forhandler oplyses hos SpaSupply på tlf. 70224575 og ellers kan den også købes her.

This entry was posted in Beauty and tagged , , , , , . Bookmark the permalink.

25 Responses to Test: Mineral foundation

  1. Super test! Jeg har ikke helt fundet fidusen med mineralpudder endnu, synes man ser lidt støvet ud :-) Men vil da lige prøve Tromborgs næste gang jeg er i Magasin.

  2. Maj says:

    Har du prøvet MAC’s? Den er min personlige favorit :)
    Den er uden glimmer og en anelse billigere end de andre i dens liga…

  3. Maj says:

    - Og til det med det støvede look kan jeg da lige tilføje at jeg har god erfaring med at bruge en fugtspray som finish. De forskellige mærker har deres egen.

    • admin says:

      @ Stylestories: Ja man skal lige vende sig til det… jeg synes tricket er, at der ikke skal så meget til, og så skal det “buffes” godt ind i huden med en god børste. Men forskellen fra de billige til de dyre, var desværre også at de billige så mere tøre/støvede ud. Men som Maj skriver, kan man lige give ansigtet et sprøjt med en fugtspray/vand bagefter.

    • admin says:

      @ Maj: Nej jeg har faktisk ikke prøvet deres… uden glimmer lyder godt, så det kunne være jeg skulle prøve den også!

  4. Lisa says:

    Hej:-)
    Lige et spørgsmål om din Isabel Marant frakke, hvilken str har du den i og hvilken str bruger du normalt – hvis jeg må være så fræk at spørge? Det er bare fordi jeg kan se det ikke er gængse str den følger og derfor er jeg lidt usikker på dem.
    Og så lige, er den varm/foret?
    På forhånd tak:-)

    • admin says:

      @ Lisa: Den er str. 1 og jeg bruger S normalt. Den er ikke så varm og ikke foret, men jeg håber at klare det med en tyk cardigan under…

  5. Louise says:

    Flot test! Jeg er også rigtig glad for Bare Escentuals. Det varer lige en uges tid at vænne sig til at bruge mineral-pudder, men så kan man heller ikke bruge andet. Tror jeg vil overveje at prøve Tromborgs også, når du roser den så meget ;-)

    • admin says:

      @Louise: Ja det er lidt en tilvænningssag, men man kan ikke holde almindelig foundation ud efter at have prøvet mineralsk.

  6. S says:

    Har længe kigget på Tromborgs.
    Og nu tør jeg endelig bruge så mange penge på den, når man har hørt om en der har prøvet den:)

    /S

  7. Super fedt indlæg!
    Jeg bruger normalt youngblood og er er vildt begejstret for den…men den er simpelthen så dyr!
    -Så måske jeg skulle overveje at forsøge mig med Tromborg næste gang jeg har behov for at anskaffe mig en ny! :-)

    -Louise.

  8. Bine says:

    Jeg vil også lige give et godt ord med på vejen omkring Bare Minerals. Jeg bruger selv deres Matte foundation (pga. den ikke indeholder bismuth oxychloride og da jeg har fedtet hud) den er stort set perfekt efter min mening. Mange holder sig dog tilbage for at købe produktet, da det er dyrt at købe i Danmark, men jeg køber det selv på eBay, og der er det enormt billigt!

  9. Line says:

    Jeg har også prøvet Tromborg, som jeg var godt tilfreds med – shimmer effekten kunne jeg dog godt være foruden. Derimod har jeg været rigtig glad for min mineralpudder fra Jane Iredale, men den lyseste er ikke helt lys nok til min hud. Jeg vil helt sikkert prøve Bare Escentuals Matte næste gang – den lyder som et fornuftigt bud!

    Har du nogle tips til rengøring af kabuki’en?

  10. Stine says:

    Hvordan kan det være at i Cliniques pudder er det et minus at der er bismouth oxychloride i, mens i Bare minerals er det også et minus men der gør det ikke noget?

    Hilsen Stine

    • admin says:

      @ Line: Jeg vasker min i hårshampoo – hvis det er godt nok til mit hår, er det nok også til min børste :-D

      @ Stine: Jamen det er også et minus ved den, hvis man ikke kan tåle det, men testen er jo baseret på hvad jeg personligt synes er bedst, og da jeg ingen problemer har med det, synes jeg stadig den skulle have top point, da den er SÅ god (til mig), hvor imod Clinique’s var rigtig dårlig (og så var indholdet af stoffet bare et ekstra minus). Og ellers så findes Bare Escentals som nævnt også i en ny udgave uden.

      @ Camilla: Hmm.. jeg ved ikke om Tromborg’s er lavet om, har fået at vide der ikke er BO i…

  11. Camilla says:

    Omend jeg er glad for min Tromborg mineralfoundation, så indeholder den bismuth oxychloride (CI 77163). Har man dårlige erfaringer med bismuth vil jeg ikke anbefale Tromborg – min veninde reagerede voldsomt på sin…

  12. Camilla says:

    På den ældre produktion af Tromborgs mineralfoundation stod “bismuth oxychloride” angivet – på den nye produktion er bismuth oxychloride imidlertid skjult bag forkortelsen CI 77163.

    Jeg konfronterede personalet i Greenskin, der havde solgt mig produktet under påskud af, at det var BO-frit. De måtte efterfølgende give mig ret i, at de havde taget fejl… Snedig markedsføring af Tromborg; selv ikke det “grønne” personale i Greenskin kan gennemskue deklarationen :-(

  13. Bella says:

    Jeg så i Sirene at youngblood var blevet kåret som den bedste, men det er jo smag og behag :)

  14. Sofie says:

    Bare Minerals har jeg super god erfaring med og det er et stort plus man kan få et startersæt, så man ikke skal ud og investere i pensler/børster. Hvis man køber det på asos/beauty Bay sparer man ca. halvdelen af hvad det koster i DK.

  15. Dmed says:

    Hvilken kabuki børste vil du anbefale?

  16. yoonkim says:

    Tak for en rigtig god lille hjælpende “guide”. Kan du fortælle mig, hvor mange gram der er i Tromborgs? :) Tak

  17. Frederikke Nielsen says:

    Er det nogen som har gode erfaringer mht. billige websteder, hvor den omtalte Tromborgs mineralfoundation kan købes?
    Er vildt interesseret i at prøve den, da den har fået så god omtale.

  18. Helle Madsen says:

    Hej. Jeg kan ligeledes anbefale Forever Livings mineral foundaton. Jeg er 53 år og synes at den giver en rigtig god dækning.

Leave a Reply to Stylestories.dk Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>