Elle Macpherson Intimates

Stor var min glæde da jeg hørt at Elle Macpherson Intimates kommer til Danmark til november, da det er et af de undrtøjsmærker (sammen med bl.a. Victorias Secret) som jeg savner fra USA. Jeg kendte det ikke inden jeg tog derover, men mange af mine veninder derovre brugte det og så måtte jeg jo også prøve det. Det sidder virkelig fint og kommer i mange flotte farver og mønstre. Så da jeg samtidig blev spurgt om jeg ville interviewe Elle Macpherson’s BH ekspert Emma Chapman der var i Danmark, kunne jeg ikke andet end sige ja. (Tak til Anna for muligheden) Så her følger mit lille interview:

 

Hvorfor har I valgt at satse på det danske marked?

Mærket er vokset sig rigtig stort i England og vi har nu valgt at satse på Danmark, da danske kvinder har god stil og går op i tøj og kvalitet.

 

Hvad er vigtigt for kvinder når de vælger en BH?

At vælge den rigtige størrelse! Det kan lyde som en kliché men det er det vigtigst. Hvis tøjet udenpå skal se godt ud, starter det med hvad du har på inderst inde. Desuden skal man føle sig godt tilpas i sit undertøj ellers vil det også kunne mærkes på en, på samme måde som hvis man føler sig utilpas i sit tøj.

 

Så det er rigtigt at mange kvinder bruger en forkert størrelse BH?

Ja, det er desværre helt rigtigt. Det er så vigtigt at gå ind og blive fittet. Fx. i Magasins undertøjs afdeling. Det koster lidt tid, men det er det hele værd. Og de ansatte er professionelle og trænede til det, så der er ikke nogen der griner af en, hvis det er det man frygter.

 

Hvorfor skal kvinder købe Elle Macpherson Intimates?

Fordi det er lækkert undertøj i god kvalitet, og et mode brand. Dvs. vi bliver inspirerede af de farver der er oppe i tiden, så dit undertøj kan matche moden. Og vi designer det i kollektioner med fx. dyreprint, purple osv.

Desuden findes vi nu i størrelser der passer stort set alle, så to veninder af forskellig størrelse, kan gå ind samme sted og shoppe lækkert undertøj. (fra str.65 til 85, i str. A-G)

 

Har I nogle bestsellers?

Ja, BH’en Dentelle er den bedst sælgende i vores sortiment, især i den sorte, hvide og nude udgave. Så det er naturligvis en model der altid er med i de farver og så i nye sæson farver.

 

Hvad burde alle kvinder have i undertøjsskuffen?

Nogle flere farver! Især kvinder i scandinavien har mest hvidt og sort. Og da I også går i sort meget, er der intet til hindring for at have en mønstret eller farvet BH under. Det får altså en til at føle sig lækker og feminin.

 

Er Elle selv involveret i design processen?

Elle er dybt involveret. Hun er med i alt, stoffet der bliver købt ind, selve designet osv. Og når prøverne er produceret kommer hun selv og prøver det hele for at sikre sig at alt fungerer som hun ønsker det. Ved photoshoots er hun ligeledes til stede og overvåger det hele.

 

Køber kvinder mindre undertøj under krisen?

Både og, vi kan selvfølgelig godt mærke at der bliver sparet lidt og man køber mere de styles man plejer og neutrale farver, så der bliver eksperimenteret lidt mindre. Men på den anden side, er undertøj en forholdsvis økonomisk metode at få lidt luksus ind i dagligdagen, lidt på samme måde som der bliver solgt flere røde læbestifter i krisetider. Man trænger til at forkæle sig selv lidt i det små.

 

Køber vi undertøj for os selv eller for vores mænd?

Det er nok en blanding. Til daglig brug er det mest for vores egen skyld, da det skal sidde godt og vi skal føle os komfortable. Hvor det ved særlige anledninger også er lidt for vores mænds skyld. Men jeg syntes man skal føle sig særlig hele tiden, så på med det lækre undertøj og faverne!

bh1BH’er fra den ny kollektion. Nederst til venstre: bestselleren Dentelle.
Kollektionen kommer i Magasin fra november månede.

 

I did an interview with Elle MacPherson’s bra specialist Emma Chapman, because the line is launching in Denmark as of November. In short the most important thing from the interview is to go and get fitted so you choose the right bra size, because so many women are wearing a wrong size. And if your underwear is wrong, you can not feel and look your best.

This entry was posted in Fashion and tagged , , , , . Bookmark the permalink.

3 Responses to Elle Macpherson Intimates

  1. Stine says:

    Nej hvor spændende met sådan et lille interview! Jeg kender godt mærket, de sidder rigtig godt deres bher.

  2. MetteMai says:

    Jeg elsker at shoppe undertøj, fordi man netop får lidt luksus i hverdagen på den måde!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>