The Ballroom

Den anden aften gik jeg over pladsen ved Amalienborg, videre ned til vandet og endte nede ved siden af det ny skuespilhus, hvor jeg blev inviteret indenfor i eventyrland! Der var højt til loftet, lysekroner, blid musik, fjer, blonder og glitrene stene. Stedet jeg taler om er The Ballroom – som er designeren Ann Wibergs nyåbnede Couture Salon, hvor jeg var inviteret ned for at høre om kollektionen og se de smukke lokaler. (Og så var det endda så pudsigt, at min veninde har boet i lejligheden for år tilbage, så det at jeg har været til mange hyggelige aftener i den lejlighed før, gjorde nok ikke oplevelsen mindre). Salonen består af smukt dekorerede rum, med udsigt over vandet og selvfølgelig det det hele drejer sig om: smukke haute-couture kjoler. Her kan kunderne så komme efter aftale, når det passer dem og se på selskabs og brudekjoler, mens der kræses om dem med vin og hygge.
AnnWiberg1

Ann Wiberg har boet i Frankrig i flere år og har opnået stor succes med hendes kollektion Trash-Couture, der bliver solgt i store dele af verdenen. Bl.a. har hun formået at få kollektionen indenfor både hos Saks Fifth Ave. og Bergdorf Goodman i USA, og det er altså noget af en bedrift, som selv store amerikanske designere drømmer om. Så jeg kan slet ikke forstå man ikke har hørt mere om hende herhjemme i de danske blade. Fik lov at bladre lidt i deres pressemappe og alt fra Vogue til WWD til Financial Time har skrevet om kollektionen, der ofte spottes på kendisser som Penelope Cruz, Nicole Richie og Helena Christensen.

AnnWiberg2

Normalt er jeg mest til enkle kjoler, men disse kjoler er enormt flotte, fordi de ikke er kæmpe store, men har en meget slank silhuet og så kan jeg godt lide det lidt vintage udtryk de har. Blandingen af materialerne og farvenuancerne der er holdt i sort, nude, blågrå og creme får mig til at tænke på enten 20′erne eller helt tilbage til noget fra baroktiden. Som I nok kan høre, blev jeg revet med af stemningen, men hvis jeg skal til stor fest eller bryllup, ved jeg nu godt hvor ønskekjolen kommer fra!

AnnWiberg3Photo: venligst udlånt af Ann Wiberg. Billedbehandling: Maria Louise Rasmussen

This entry was posted in Fashion and tagged , , , . Bookmark the permalink.

3 Responses to The Ballroom

  1. Claudia says:

    Næ hvor ser det dog eventyrligt ud, bare man skulle til stor fest i sådan en kjole!

  2. Ella WIBERG says:

    Jeg er i familie med Ann Wiberg

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>