Når man beskæftiger sig meget med mode, opstår der det problem at man kommer foran sæsonerne, idet shows i februar viser vintertøj til den kommende sæson osv. Så mens jeg knap nok har nået at gå i min ny indkøbte sommergarderobe, er min hjerne allerede på vej videre til næste sæson. Og flere magasiner er også begyndt at vise ting fra designernes vinter kollektioner. En af de tendenser jeg har bemærket, er sort/hvide tern, store som små, på alle tænkelige beklædningsdele (bl.a. hos Alexander McQueen). Så hvis man kan lide at være i god tid med vintergarderoben, eller tage forskud på tendensen, kan man begynde at hamstre på Ebay, eller hvor man nu spotter ternene. Jeg selv kiggede lidt i gemmerne, og fandt et par strømpebukser med samme tern, så det er da en start.

Foto: Style.com og Vogue







Pingback: Mere sort/hvid | STYLE INTUITION
Pingback: Vogue UK – August 2009 | STYLE INTUITION
Pingback: Houndstooth | STYLE INTUITION